Jeg er ansat som socialrådgiver i Værestedet og har følgende refleksion over uddannelse og job til byens udsatte og hjemløse i Bæredygtighedsplanen:

I Bæredygtighedsplanen tænkes der i frivillige, der skal støtte borgerne til og fastholdes i en ansættelse.
Kunne der ikke være en stor fordel i, at man også fik de 2 virksomhedskonsulenter i en udgående funktion? Så de var de opsøgende (meget gerne sammen med de frivillige), så der i første omgang er større fokus på relation frem for ekspedition?

Jeg mener det er vigtigt, at alle faser i hele processen fra Værestedet til et job skal indtænkes.
Opgaven er ikke ”bare lige” at få overtalt en borger til at møde op på jobcenteret og så få i gang på en arbejdsplads. Der er mange (ofte gode) grunde til, at det ikke er lykkedes hidtil. Derfor synes det en rigtig god idé at koble en mentor-lignende funktion på – men det skal ikke være dette, der skal bære de første kontakter ind til en virksomhedskonsulent.
Virksomhedskonsulenterne skal i god tid gøres synlig og tilgængelig for alskens spørgsmål i forhold til et evt. arbejdsliv. Det kan skabe tillid og relation, som kan være en afgørende forudsætning for, at det kan lykkes.
Det er os (Aarhus Kommune), der er mastodonten – det store magtfulde system – så vi har pligten til at gøre os ufarlige og tilgængelige for alle borgere. Og nogle gange skal der bare gøres lidt forskel, så det bliver mere lige for alle.

Der er god erfaring med at igangsætte på denne måde:
Borgerservice2GO (Borgerservice har en gennem 3 år haft fremskudt indsats med en medarbejder på Værestedet 2 timer en gang om måneden) har vist, at det faktisk sagtens kan lade sig gøre at skabe en god relation, således de borgere, der gennem mange år, har oplevet ”systemet” som nej-sigere og gentagne afvisninger, nu selv kan opsøge Borgerservice på DoKK1 og gennemføre en ekspedition uden problemer.
En forholdsvis beskeden indsats med stor effekt og en oplevelse af inklusion i samfundet.