Høringssvar fra Hjerneskadeforeningen Århus

I Hjerneskadeforeningen ser vi positivt på intentionen om en 10-års udviklingsplan for socialområdet, men vi er bekymrede for de underliggende forventninger om at spare penge, da vi oplever, at området i forvejen har store udfordringer pga. besparelser. Og vi er tvivlende over for om tiltagene i planen kan realisere spare målene. Hvis ikke, vil der jo regelmæssigt komme nye nedskæringsrunder.
Vi anser det som en mangel, at udviklingsplanen ikke har et afsnit om sektorens kendte og uløste problemer. Her særligt underbemandingen på bostederne og den dertil knyttede personaleflugt, både på lederniveau og på medarbejderniveau. Her er det helt urealistisk, at planen afhjælper problemerne. Men også sagsbehandlingstider på børne- og voksenhandicapområderne, som jo kun delvis er afhjulpet via Tættere På Familien projektet.

Det fremgår af den økonomiske prognose i planens afsluttende afsnit, at der også i de kommende år vil være en stigende økonomisk ubalance – ubalance mellem brugernes legitime behov og bevillingernes størrelse -, primært som følge af en demografisk mervækst, der er større end budgetmodellen tager højde for, og en årligt tilbagevendende sparerunde under navn af fællesbidrag. Medvirkende – men uomtalt – er Aarhus Kommunes Økonomiske Politik, der skærper ubalancen gennem et ”effektiviseringskrav” på 1% pr år og beskæring af barselsrefusion m.fl. Disse mekanismer har været i kraft i en lang årrække, hvorfor niveauet for ydelserne på brugerniveau er blevet stadig ringere. Der er derfor stærkt påkrævet, at der udarbejdes et forslag til en ny budgetmodel, der tager højde for den reelle tilvækst på området. Det vil ligeledes være en god idé at få afskaffet fællesbidrag og effektiviseringskrav, som reelt betyder, at Social- og Beskæftigelsesafdelingen skal betale en stor del af budgetmodellen selv – eller med andre ord: at medarbejderne blot skal løbe stadig stærkere -, og dermed er man jo lige vidt.

Vi anerkender det arbejde, der er gjort forud for beskrivelsen af scenarierne - men vi er usikre på, hvilke konkrete initiativer, der vil gøre en positiv forskel for voksne med erhvervet hjerneskade, som jo ikke typisk falder ind under hverken botilbuds-området, eller psykiatrien.
Vi imødeser meget gerne idræts- og sundhedstilbud til vores målgruppe, men det er nødvendigt, at der er bevilget tilstrækkelige og fleksible ressourcer til kørsel og ledsagelse, samt udførelse af plejeopgaver under aktiviteten, hvor dette er relevant og nødvendigt.

Fokus på udvikling af selvhjulpenhed er fint, dér hvor det giver mening. Men det er vigtigt, at der også er et helhedsorienteret blik på, at borgeren - børn, forældre, voksne, pårørende - får stillet den nødvendige kompensation iht. Handicapkonventionens intentioner til rådighed, så alle familiemedlemmer kan leve et fælles og individuelt godt liv, uden at man som pårørende bliver nedslidt, og ofte må være tovholder og dén, der får enderne til at nå sammen.

Den tværfaglighed, som der lægges op til, er kærkommen - både børn og voksne med hjerneskade har brug for, at der samarbejdes smidigt, fleksibelt og koordinerende, på tværs af ekspertiser, fagområder, myndigheder og indsatser, hvis de også skal være deltagere i kultur og fritidsliv - så Århus reelt kan blive en god by for alle.
Fra Hjerneskadeforeningens side deltager vi gerne i den videre udvikling af de initiativer, der sættes i gang.

Med venlig hilsen


Jette Sloth Flohr
Lokalformand