Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Mulig udvidelse af Nature Energy Bånlev

Også børnene siger nej tak til mere støj og øget forurening

DII Lindegårdens børn, forældre og personale siger nej tak til mere støj og øget forurening. Vi i Lindegården ser den mulige udvidelse af Biogasanlægget Nature Energy Bånlev, som yderst problematisk. Dette skal ses i lyset af den klart forøgede tunge trafik og heraf medfølgende forurening, dette vil medføre på Randersvej.
Institutionens vuggestue har legeplads direkte ud mod Randersvej, her leger og sover børn i alderen 0-3 år flere timer dagligt. Med tanke på dette, vil en kraftig øget støjgene fra transport til og fra anlægget (som er estimeret til over det dobbelte af nuværende), samt den medfølgende forurening heraf, være yderst uacceptabelt for både børn og medarbejdere.
Ydermere vil de trafikale forhold til og fra institutionen yderligere problematiseres. I forvejen ses yderst urimelige oversigts- og færdselsforhold ud mod og på Randersvej. Med en markant forøget tung trafik, kan vi kun forudse en stigning i farlige situationer.
Dette mener vi på ingen måde kan være acceptabel for vores børn og forældre.
Vi appellere derfor til at man vil overveje alternative transportforhold til og fra anlægget, eksempelvis med direkte til og fra kørsel via E45. Vi i Lindegården kan ikke acceptere mere tung og forurenende trafik gennem Trige.

Slutteligt ser vi os nødsaget til at kommentere på, at vi ikke er blevet adviseret om denne høring fra kommunens side, hvilket vi ikke finder rimeligt. Dertil kommer den meget korte frist til høringssvar, som vi også står uforstående overfor i en sag som denne, som får så store konsekvenser for borgerne i området. Vi mener i højeste grad at en sådan udvidelse af Nature Energy Bånlev og den heraf forøgede trafikstøj og forurening vil være til stor gene for alle borgere og trafikanter i området, der i forvejen er hårdt prøvede under de nuværende trafikforhold.

Derfor: Et stort rungende nej tak!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Christina Elisiussen

Indsendt

24/02/2021 09:32

Sagsnummer

HS6322233

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Trige - Spørring
Hørings-id

H254

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00