Åh, hvor jeg dog inderligt håber, at dette projekt ikke bliver til noget. For et ungt menneske som mig, der sidder og skal overtage arven efter generationen før mig, virker det helt ude af proportioner at skulle til at bygge så stort og så højt. Jeg holder selv meget af Århus og selvom jeg ikke bor der længere, er det stadig en by i mit land og en udvikling, som jeg synes er skræmmende. Det er lige som om, at man aldrig rigtig tænker over, hvor det nye byggeri placeres - hvordan ser området ud omkring, hvilke andre huse ligger der, hvordan kan vores byggeri passe ind i stilen? Tværtimod handler det om at skulle skille sig ud, hvorfor man bygger en kæmpe klods et sted, hvor det slet ikke giver mening. For mig at se bliver bygningen alt, alt for høj - og så passer byggestilen absolut ikke ind i resten af strækningen. Kyststrækningen i Århus kunne nemlig være rigtig pæn, hvis den fik lov. Men det er helt klart på vej i den gale retning, hvilket Århus Ø er et pragteksemplar på. Uheldigvis synes jeg også, at man ser gang efter gang, at sådanne bygninger bliver opført, for derefter kun at stå i nogle få år, før de er helt grønne af alger mm., fordi det netop skal være så nyt og smart, at man helt glemmer alle traditionelle byggemetoder i forhold til tagkonstruktion, udhæng osv., som man har udviklet gennem århundreder for netop at få et rigtig godt byggeri. I dag går vi og glæder os over de bydele, som har fået lov at stå, hvor husene har fået lov til at være gamle og skæve og have alt den charme og sjæl, som et hus kan have - det er vel for eksempel derfor, at "Den Gamle By" blev til. Hvorfor skal der så opføres kæmpe højhuse lige ved siden af? I Århus er man også så heldige at have Latinerkvarteret, som en af sine særlige kendetegn, der tiltrækker turister og giver atmosfære. Skal vi dog ikke meget hellere fortsætte i den retning? Hvis vi tør bygge i gammel stil i vores storbyer, tror jeg, Danmark vil ses som noget helt specielt om 20 år, hvor resten af Europas storbyer består af høje, grå kasser, hvor mennesker sidder på deres små kontorer og taster på en computer uden at se træernes blade falde af træerne om efteråret eller vintergækkerne komme frem om foråret. Som ungt menneske, kan jeg godt synes, det er svært at se på, at generationen før mig bygger og bygger af denne slags kasser, som helt visuelt ødelægger en by. Hvor er de små stræder, jeg skal gå og vise mine børn engang? Hvor er blomsterne i vinduerne og stokroserne langs husmuren, hvor der kan bo en lille bi? For nogle kan det måske lyde som ønsketænkning, men hvis vi er mange, som ønsker det nok - og tør at sige det højt- tror jeg på, at vi godt kan lykkes, så Danmarks storbyer ikke bliver en vattet, algebefængt version af New York, som mange arkitekter ellers lader til at ønske.