Planerne om et højhus på Mindet 6 er provinsielt og udtryk for en mangel på vision og mod. I en by med Aarhus' topologi, der kan sammenlignes med et amfiteater, hvor alle har udsyn mod scenen - vandet - vil man absolut bygge en høj bygning, der tager udsynet fra de mange. Som når man til en koncert står bag ved nogen, der har en anden siddende på skuldrene og dermed spolerer udsynet for dem bagved.

"Nu har vi i Aarhus råd til det, så lad os endelig komme i gang med at bygge de høje bygninger, andre metropoler har gjort de seneste 50-100 år eller mere, vi skal ikke stå tilbage for andre", synes holdningen at være. Ren provinsialisme frem for at vise retningen for, hvordan man kan indrette en by med så fantastisk en beliggenhed som Aarhus.

Har man været i f.eks. Sydney, vil man se, hvor slemt det kan blive. I lighed med Aarhus, ligger Sydney ned til vandet. Der er bygget adskillige højhuse ned mod vandet med det resultat, at går man i byen bagved, har man ikke indtrykket af at gå i en by, der er så tæt ved vandet.

Når jeg har haft forretningsgæster fra udlandet på besøg i Aarhus, har alle været begejstrede for byens udsyn mod vandet. Misundelig har man været på, at vi har turdet bibeholde den lave bebyggelse og det lys og udsyn, det giver mulighed for. Noget, der for længst er forsvundet fra mange metropoler i verden i iveren efter at bygge højt.

Nu vil Aarhus så med 50 års forsinkelse forsøge at spise skeer med andre byer tæt beliggende ved vandet, der ville ønske, de fik en chance til at gøre tingene anderledes. Dét er provinsielt og mangel på selvtillid.