En by, der var blød som en krop, var med digterens ord, måske ikke helt, hvad der mødte mig, da jeg flyttede her til byen for 35 år siden. Men der hen ad. Adgang til kig mod havet, grønne omgivelser og strand i rimelig afstand fra bopælen. Og samme vilkår for mine gode medborgere. Dengang var jeg knap så bevidst om, at byens fædre havde været forudseende og på befolkningens side, da der skulle byplanlægges under industrialiseringen. Og for hver gang jeg siden er vendt hjem til Aarhus ad søvejen, har byen modtaget med et varmt, visuelt knus. Og jeg har været taknemmelig ud over alle grænser for at høre til her. For en stund. Ja, tænk at få så meget givet og ikke være særligt bevidst om det.

Som borger har jeg følt mig heldig at kunne opdrage et barn her med adgang til både kulturtilbud og grønne områder, og jeg har været stolt af at give byens progressive ånd videre til min søn. En by med sammenhængskraft. En by for alle byens borgere, også for dem der ikke har råd til fine adresser. En by for os allesammen med lange kig til den særlige natur, der omgiver os, når vi kommer cyklende og gående til og fra vores daglige gøremål. Jeg er helt i tvivl, om jeg skal bruge nutid eller datid her, for det hele er kommet under et voldsomt pres.

Man vil bygge i højden, siger man for miljøets skyld, men fremlægger miljøvurderinger, der er ufuldstændige og ikke gennemgribende bearbejdet. Man greenwasher og tegner grønne glansbilleder, som, når man går dem efteri sømmene, ikke er troværdige (Jeg henviser her til Anne Hjalagers fine gennemgang H-257/11.04 2021, 15:51). Man smækker fallossymboler op uden tanke for, hvilken kulturhistorisk helhed, de skal indgå i. Man har ingen trafikale løsninger indtænkt i forhold til Midtbyens i forvejen stærkt belastede infrastruktur. Man påtænker at pilotere i 50 meters dybde - til gene for hvor mange mennesker i hvor lang tid? Og ikke mindst snupper man udsigten fra rigtig mange mennesker og skænker dem sammen med vind, der suser om hjørnerne, til gengæld en meget lang slagskygge at opholde sig i resten af deres levetid. Helt til Mols, vil bygningen på Mindet 6 kunne ses. Nogle kalder den et vartegn. Andre en øjenbæ.

Fra modsat hold argumenteres der med, at der altid har været modstand mod markante byggerier, men når bygningerne så først står der, bliver folk glade for dem. Virkelig? Der gives vel eksempler på både det ene og det andet. At bygge med demokratisk omtanke og faglig vurderet inddragelse af nærmiljø, kulturhistorie, naturinteresser og fremtidige behov er en kunst. At varetage individuelle, økonomiske interesser er noget andet. Det behøver ikke at være modsætninger, men bliver det, når politikere ikke tør have visioner og sætte krav til pengestærke entreprenører. Og det behøver ikke at være en stolt historie, der ligger bag os, men bør i høj grad være nutid, hvor flere kriser herunder corona-, biodiversitets og klimakrise burde være lige netop den streg i regningen, der får os og vores folkevalgte til at tænke anderledes og mere helhedsorienteret. Efter min mening står dette i klar modsætning til at være ved at bøje begge ender sammen på sig selv for at imødekomme stærke, kortsigtede erhvervsinteresser. Nu som før har vi i høj grad brug for politikere, der tør tænke i alternativer, se og tænke langt frem men også tør gøre det lige her og nu. Selvfølgelig skal byen udvikle sig men til fordel for de mange. Ikke kun de få.

Se havde det nu været sådan, at vi som borgere var blevet taget alvorligt og ægte med på råd, ville vi, i hvert fald jeg, ikke sidde tilbage med en fornemmelse af kun at blive spurgt, når det er ved at være for sent, fordi det skal man jo i henhold til loven. Og vi tilmed havde sagt fuldtonende ja til den her udvikling, så måtte jeg nok sidde og kvæle mit pip, inden det kom ud af næbbet. Men det er efter min mening ikke, hvad der er tale om her. Der er tale om endnu en gang forblommet tale, der oven i købet modsiger demokratisk vedtagne hensigtserklæringer om, hvor det er hensigtsmæssigt at bygge i højden, og hvor man tilmed forsøger at narre sig til den fordel, at når først byggeriet står der, er det for sent. I visse tilfælde burde det ikke hedde byggetilladelse, men byggetilgivelse. Lad det ikke komme så vidt på Mindet 6!