Aarhus er ikke en by, hvor højhuse hører hjemme! Der er desværre en stigende tendens til, at nybyggeri i Aarhus skal rave op over vores eksisterende by, en smuk og bevaringsværdi by, som vi skal værne om - ikke ødelægge! Når man skal bygge nyt, for det skal man naturligvis i takt med det stigende indbyggertal, burde man som byplanlægger tænke på byen som en helhed, og ikke som isolerede områder, der ikke har nogen sammenhæng med hinanden, som man gør når man f.eks. omtaler sydhavnen og filmbyen som særskilte byområder. Det er for galt! Desuden vil dette projekt tårne så højt op over hele byen, at den umuligt vil kun undgå at blive set. Det er ikke holdbart, eller bæredygtigt. Vi skal ikke lade os forføre af fikse idéer om projekter nu og her, men tænke på den lange bane. Såfremt projektet bliver gennemført, vil fremtidige generationer om 50 eller 100 år anse dette projekt som en fiasko, der ødelægger sjælen i vores by, men som vi heldigvis stadig kan nå at bremse.