Jeg er imod at bygge højhuset ved Mindet, da Lighthouse allerede er der og jeg synes, et højhus mere tyder på en præcedens for endnu flere højhuse langs havnen, hvilket på sigt vil ødelægge det lokale bymiljø. Det kulturmiljø, der er opstået omkring Mindet er efter min mening som århusianer langt mere interessant og værd at støtte i stedet for at erstatte det med et højhus mere. Er meningen med Lighthouse netop ikke også, at det skal være et pejlemærke? Med flere højhuse af den art vil Lighthouse jo ikke være så unikt et pejlemærke mere.