Den tætte nabo til højhusets planlagte 144 meters højde er Sydhavnskvarteret. I en udgivelse v. Teknik og Miljø fra 2019: ’Aarhus i udvikling - Come live with Aarhus’ - skrevet med guldtryk (!) - karakteriseres Sydhavnskvarteret fremtid som et ’Moderne erhvervsøkosystem med urban kant’.

I brødteksten i udgivelsen fremgår det, at visionen handler om en ’variation af store, veletablerede virksomheder og små kreative iværksættere, der kan inspirere og bruge hinanden.’

Endvidere: Bydelsforeningen vil ’bestå af repræsentanter for områdets nuværende erhvervsdrivende, for kunsten, for bevægelsen for de socialt udsatte og for erhvervslivet. Sammen med Aarhus kommune skal de være med til at sikre, at Sydhavnskvarteret bliver et af byens mest spændende og mangfoldige kvarterer.’

Endelig: ’Kulkransporet skal vise vejen frem for, hvordan erhverv, byliv og social mangfoldighed kan berige hinanden omkring en ny og stærk forbindelse. Et sted hvor Sydhavnskvarterets brugere kan opsøge og dyrke fællesskaber.’

Det forekommer mig, at områdets mangeårige kreative iværksættertradition i samhørighed med socialt udsatte placeres i en uskøn akse mellem Danske Banks utilnærmelige sorte glasfacade, der er alt, alt for tæt placeret op ad Spanien/Strandvejens forløb - og så i den anden ende et bygningsværk på 144 meter i højden.

De socialt sensitive og de erhvervsmæssige udvekslinger, der er citeret herover i udgivelsen fra Teknik og Miljø i 2019 synes at blegne: i den ene ende finder vi pengene, og i den anden ende handler det om højden.

Det er ude af proportion både som arkitektur, som menneskelig skala og som troværdig byplanlægning.

Hvilket ben ønsker Århus Byråd at stå på, hvor ligger snittet og valget: handler det om penge, magt og volumen eller om - med forvaltningens egne ord fx ’spændende og mangfoldige kvarterer’ og ’fællesskaber’?

Det sidste kræver også sit: indsigt, omhu, overvejelse, politisk mod, fremsyn og vilje.