Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1143 - Etageboliger ved Rødkløvervej, Christiansbjerg

Imod forslag

Jeg stiller mig meget kritisk til forslaget om etagebyggeriet ved Rødkløvervej:

1) Der er en børnehave, Kløvermarken, som er placeret midt på Rødkløvervej, hvor børnene konstant leger udenfor og nyder godt af dette. Ved et større byggeri vil både børn og pædagoger lide gene af dette ifm. støj, byggestøv og genrel uro. Med en masse byggeri vil det være svært for forældre at aflevere og hente børn, på en i forvejen smal og proppet vej.

2) Gårdhaverne på Rødkløvervej bruges i stor stil af alle aldre. Børn leger på plænen og unge tager sol om sommeren uden bekymring. Dette er der plads og ro til, da lokalsamfundet er stille og roligt, og der netop er den charmerende ro og idyl, som vil blive ødelagt ved både selve byggeriet samt den store tilførsel af mennesker til lejlighederne.
Solen skinner hele dagen i gårdhaverne, og med et 5-6 etagebyggeri, vil gården blive lagt i skygge, samt formindske soltimerne indendørs, grundet blokade fra de høje etageegendomme.

3) Lejlighedskomplekserne på Rødkløvervej er af ældre dato, og derfor vældig dårligt lydisoleret. Et langvarigt byggeprojekt vil være til stor støjgene for alle beboerne. Allerede nu er det svært ikke at blive generet af støj fra fx fester, endda fra de omkringliggende komplekser, hvorfor det med stor sandsynlighed vil være en konstant gene for alle, hvis der er et stort byggeri igang.

4) Som nævnt er vejen i forvejen smal og tæt pakket med biler. På nuværende tidspu kt er det allerede svært at finde en parkeringsplads på vejen, og man skal være heldig, at der er en plads ledig.
Med så mange nye lejeboliger, og kun plads til 70 biler i parkeringskælderen, vil det være nærmest umuligt at finde en plads til bilen. Der er i forvejen meget trafik på Katrinebjergvej samt Kløvermarksvej, hvorfor sådan et projekt kun vil forværre denne situation betydeligt.

5) Området er charmerende som det er, selvfølgelig kan man ikke undgå fornyelse i bybilledet med tiden, men for at bevare områdets stil, bør man fx holde sig til max 2-etagers byggerier, som de andre lejeboliger er. Det vil være synd og skam at spolere sådan et fint område i byen, blot for at tjene penge, når det vil være til stor ærgelse for de som bor her.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Cecilie Hansen

Indsendt

20/04/2021 22:16

Sagsnummer

HS2114238

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H264

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00