Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1143 - Etageboliger ved Rødkløvervej, Christiansbjerg

Nej til lokalplan 1143

Lokalplan 1143 virker udarbejdet med en meget profitdreven tankegang, og besidder en ikke-eksisterende synergi med det omkringliggende område.

Et etagebyggeri på 6 etager vil afskærme de omkringliggende etageejendomme, og vil gårdarealerne på de tilstødende veje (inklusiv en børnehave) i skygge i mange af årets måneder.

Derudover kan 70 parkeringspladser næppe række til 223 lejligheder, og der er i forvejen både massive trafikale problemer i området i morgen- og eftermiddagstimerne, samt svære vanskeligheder ved at finde parkeringspladser i området - medmindre man vil parkere ulovligt eller på den nærliggende skoles parkeringsplads (en praksis som i forvejen forværrer de trafikale problemer i området).

Desuden vil forslagets gennemførsel skabe præcedens for lignende projekter, hvorved et ellers hyggeligt, lavt område af byen langsomt bliver spist af høje, klodsede betonbygninger.

Jeg er fundamentalt ikke imod nedrivningen af boligerne på Rødkløvervej, til fordel for noget andet, som kan gavne lokalområdet, men I forslagets nuværende form vil dette ikke være tilfældet. Det vil tværtimod være til gene for lokalområdet, både under opførslen og efterfølgende.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Magnus Nørgaard

Indsendt

20/04/2021 22:27

Sagsnummer

HS9804446

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H264

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00