Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1143 - Etageboliger ved Rødkløvervej, Christiansbjerg

Forslag til Lokalplan nr. 1143 - Etageboliger ved Rødkløvervej, Christiansbjerg.

Jeg skal herved fremsende indsigelse mod det planlagte byområde ved Rødkløvervej.

Ligesom mange andre indsigelser mod byggeriet og flere i byrådet finder jeg det dybt kritisk at rige udenbys investeringsfirmaer kan opkøbe små kvarterer og ombygge til etagebyggeri. kvarterer som har sin egenart og er varemærke for området. Området ved Rødkløvervej er i forvejen meget belastet af tung trafik og samtidig er der mangel på parkeringsmuligheder. For områdets skyld og kvarterets fremtid skal det foreslåede byggeri stoppes.

Bygherren skriver, at bebyggelsen vil blive videreført i områdets tradition for karre-
bebyggelse i 6 etager (reduceret til 3 etager). Hvor er områdets tradition her ? Alt er i 3 etager, også de nye opførsler både på Kløvermarksvej og Jens Baggesens Vej. En mur på 6 etager vil efterlade bebyggelen på den nordlige side af Rødkløvervej i et hul af skygge og mørke omgivelser. 10 boliger erstattes af 250 lejemål. En bombastisk forøgelse. Har man tænkt over den trafik det giver på det forholdsmæssige ligge område. På Rødkløvervej og Jordbrovej er der ca. 100 lejemål, men i det nye er der planlagt over det dobbelte. Både Rødkløvervej og Kløvermarksvej er i forvejen, specielt i morgentimerne, meget trafikerede pga af daginstitution på Rødkløvervej og Katrinebjergskolen. Har man lavet trafiktælling med henblik på om området kan bære så meget mere trafik. Der er godt nok planlagt parkeringskælder. Bliver det betalingsparkering ? Hvis, vil der nok være mange der ikke benytter denne parkeringsmulighed, og selv om det ikke er, er der så plads til alle i bebyggelsen, og hvad med deres gæster, hvor skal de parkere. Mange parkeringspladser på både Jordbrovej og Rødkløvervej er forsvundet pga af de nedgravede affaldscontainere og busstop på Jordbrovej. Det betyder at mange parkerer på Kløvermarksvej til stor gene for trafikken. Jeg ser ofte parkeringsvagter udskrive bøder fordi der simpelthen ikke er plads til de borgere der bor på den små veje. Der er også planlagt erhverv i det nye byområde, hvad med parkering til deres kunder/besøgende?? Eller tror man at alle benytter letbanen ? Det stille og rolige område vil fuldstændig miste sit sin charme og egenart og i stedet for udsigt og byens tage vil vi blive mødt af en mur af mørke. Jeg finder det også utilfredsstillende at det aflyste borgermøde på Katrinebjergskolen ikke blev erstattet af et andet. Alt andet bliver udskudt i disse tider, men åbenbart ikke en ansøgning fra en bygherre, der vil ødelægge en charmerende perle i et gammelt område på Christianbjerg. Med venlig hilsen Lene Holmboe
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lene Holmboe

Indsendt

27/04/2021 14:46

Sagsnummer

HS9701341

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H264

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00