Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1143 - Etageboliger ved Rødkløvervej, Christiansbjerg

Høringssvar fra Katrinebjergparkens Vuggestue vedr. Rødkløvervej

Katrinebjergparkens Vuggestue er en selvejende institution med 46 børn i alderen 6 måneder til 3 år. Vi har hjemme på Jens Baggesens Vej 94, hvor vi har boet siden bygningens og vuggestuens oprettelse i 1970, og vi bor derfor næsten som nærmeste nabo til projektet.

Katrinebjergparkens Vuggestue forholder sig stærkt kritisk til det fremlagte lokalplansforslag. Vi mener ikke det løser de problemer der er med boligudbuddet på Christiansbjerg. Tværtimod vil det forstærke de tendenser vi allerede nu ser og lider under. I Katrinebjergparkens Vuggestue er en stor del af vores forældre enten studerende eller har færdiggjort deres uddannelse få år forinden deres børn starter i vuggestuen. Vi er også meget glade for denne forældregruppe, og vi synes derfor at det er positivt at denne gruppe bliver tilgodeset med de ”familieegnede boliger” der er beskrevet i projektet. Desværre lider vi også i vuggestuen stærkt under, at mange børn fraflytter vuggestuen da familierne flytter væk fra området og ofte ud af Aarhus kommune. Denne tendens er kraftigt tiltaget de seneste år. Begrundelsen er ofte et meget lille udvalg af attraktive boliger og et højt prisniveau for de boliger der trods alt er. Vi synes derfor det er tydeligt at der er et stort behov for en anden type ”familieegnede boliger”, nemlig boliger der er attraktive for børnefamilier i en længere årrække end blot de første år efter endt uddannelse. Dette vil typisk være rækkehuse, villaer eller lignende. Derfor synes vi det er helt forkert at nedlægge en række villaer for at erstatte dem med etagebyggeri og vi er derfor enige med bl.a. dele af byrådet og Christiansbjerg Fællesråd i, at projektet ikke bør gennemføres. Hvis projektet gennemføres, bør man udforme det som fx projektet Kalmargade/Malmøgade/Stockholmsgade/Randersvej, hvor man netop har inkluderet en stor mængde rækkehuse i projektet.

Vi er herudover også stærkt kritiske overfor den øgede trafikmængde i vores umiddelbare nærområde. Vores børn i vuggestuen er meget sårbare i trafikken. Især krydset Rødkløvervej/Katrinebjergvej/Jens Baggesens Vej, hvor en stor del af vores familier passerer hver dag, tåler bestemt ikke mere trafik end i dag.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for den selvejende institution Katrinebjergparkens Vuggestue
Jens Baggesens Vej 94
8200 Aarhus N
Kontakt: Formand Mads Krabbe
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mads Krabbe

Indsendt

27/04/2021 22:49

Sagsnummer

HS4310094

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Skejby-Christiansbjerg
Hørings-id

H264

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00