Vi takker for fremlæggelsen af en helhedsplan for at få skabt en ramme for udviklingen af den centrale del af Hasle. En sådan ramme er vigtig at have på plads forud for udarbejdelse af lokale projekter.
I vores høringssvar vil vi begrænse os til villakvarteret Klokkerparken og de nærmest tilstødende områder. Udviklingsplanen for Bispehaven er en del af Helhedsplanen. Det er afgørende med en vellykket udvikling her med sammenhæng og åbning til naboområder.
1.Udgangspunktet er Kommunalplan 2017, hvor Viborgvej-Ryhavevej er udpeget som vækstakse med fortætning omkring Letbane/ BTR-løsning.
Et af Helhedsplanens mål er som nævnt at skabe bedre forbindelse mellem Bispehaven og omverdenen. En sådan forbindelse mellem Bispehaven og Klokkerparken vil imidlertid umuliggøres såvel af højt byggeri på Ryhavevej som af en kommende linjeføring her.
Kommunen har bevilling til undersøgelse af forskellige ruter, og vi savner en begrundelse for at vælge ruten ad Ryhavevej.
Placeres Letbane/BRT på Hasle Centervej med udkørsel til Viborgvej, vil det betyde, at Centret på Campengrunden vil blive det helt centrale handels- og mødested i Hasle. Her vil man finde forretningerne og den ugentlige torvedag. Det vil betyde, at det altid vil være spændende at komme her, også for dem, der bor længere væk. Denne placering af letbane/BRT vil også binde Bispehaven bedre sammen med den øvrige del af byen.
2. Vi holder meget af vores kvarter, som også er udpeget som enestående kulturmiljø – det eneste mellem Ringgaden og Ringvejen. Det er tegnet af arkitekterne Møller&Wichmann. I Helhedsplanen står der følgende (side 86): Områdets kvaliteter skal bevares og være udgangspunkt for, hvordan man kan bygge om og videre på kvarteret i fremtiden. Det finder vi bekymrende, da det åbner mulighed for fortætningsbyggeri syd for Ryhavevej med inddragelse af værdifuldt villakvarter.
Vi bemærker, at kulturmiljøet omfatter ”trekanten” mellem Ryvej, Klokkerbakken og Ryhavevej. Den skal bevares på lige fod med den øvrige del af området.
For enden af Ryhavevej ligger den fine tæt/lave bebyggelse Ryhaven – også tegnet af arkitekterne Møller&Wichmann. Bebyggelsen er for få år siden blevet fornyet, men det er sket på de gamle fundamenter, så bebyggelsen fungerer stadigvæk, som den var tænkt. Denne helhed, der er meget børnevenlig, bliver slået i stykker, hvis den bliver delt op i to afdelinger af en letbane/BRT.
3. Parken er en integreret del af kulturmiljøet og højt værdsat af beboerne som fællesområde. Den er samtidig et offentligt område og en del af ”Den grønne Kile”.
Der er allerede etableret et godt samarbejde mellem grundejerforeningen Klokkerparken og Kommunen om parkens videre udvikling.
4. Der er to igangværende byggerier i Klokkerparkens naboområde. Det ene på Haslehus grunden på hjørnet af Ryhavevej og Klokkerbakken er langt fremme. Med sin højde er det dårligt tilpasset villakvarteret overfor.
Det andet er på Spargrunden på hjørnet af Ryhavevej og Rytoften. Ejeren fik, efter ansøgning om tilladelse til at opføre en større bebyggelse på grunden, lov til at hæve bygningshøjden fra 5 til 20 meter og bebyggelsesprocenten fra 40 til 150. Dette selvom husene placeres mindre end 25 meter fra kulturmiljøet. Trods protester fra grundejere i Klokkerparken fik ejeren også tilladelse til at opføre bebyggelsen meget tæt på Ryhavevej. Dette medfører, at det vil blive nødvendigt at nedrive flere parcelhuse i kulturmiljøet for således også at skaffe plads til den offentlige transport. Byrådet vil altså kræve, at nogle huse her nedrives for at en privat investor kan få en større fortjeneste. Kan Aarhus Byråd hjælpe en investor på denne måde i et retssamfund?
5. Det er en stor glæde at læse, at Aarhus Kommune nu har introduceret et nyt begreb:
”Aarhus-kompasset”. Vi hilser dette initiativ velkomment og ser frem til en implementering af det.

Med venlig hilsen
Kirsten Boelt, Poul Dahl. Thomas Bang Termansen