Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1132 - Boligområde ved Pannerupvej, Trige

Indsigelse mod Lokalplan 1132

Da vi i maj 2018 købte huset på Byhøjvej 9 blev vi præsenteret for lokalplan 795 som beskrev et grønt areal mellem ny bebyggelse og vores grund. Vi blev derfor meget overraskede, da vi så lokalplan 1132, som ikke indeholder dette grønne areal, men tværtimod planerer med rækkehuse i to plan grænsende op til vores grund. Det grønne areal som i stedet er planlagt til at ligge mellem rækkehusene, vil kun være til gavn for de nye beboere. Hvis det placeres som tiltænkt i lokalplan 795 vil det være tilgængeligt for væsentlig flere af Triges beboere.
Hvis lokalplan 1132 gennemføres, vil det formentlig være en direkte forringelse af vores hus’ værdi, da der fra rækkehusenes 2. sal vil være direkte udsyn ind gennem vores hus (køkkenalrum og stue). Dette mener vi er modstridende i forhold til en opretholdelse af privatlivets fred. Derfor håber vi at Aarhus Kommune vil genoverveje om det er i orden at bygge i to plan med direkte indkig til private hjem. Ved at bygge i ét plan vil den morgen og formiddagssol, som vi har i bunden af vores have ej heller spoleres.
Vi ser frem til at Trige udvides og er bestemt ikke modstandere af byggeriet. Vi mener dog, at det kræver en forbedring af trafikken på Pannerupvej samt en hensynstagen til de eksisterende beboere på Byhøjvej samt beboerne på nordsiden af Pannerupvej.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne-Sofie Bach Jensen

Indsendt

22/04/2021 19:10

Sagsnummer

HS3559180

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Trige - Spørring
Hørings-id

H277

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00