Tak for oplægget og invitationen til at medvirke til at kvalificere det. Ung Uden Mobning er en frivillig forening stiftet på baggrund af en oplevelse af, at der er mange gode viljer til at skabe sunde fællesskaber for alle børn og unge men at det kan udfordre at få til at ske i praksis, når de gode viljer skal omsættes til konkrete handlinger.
Vi ønsker at bidrage til en verden, hvor de professionelle voksne tager ansvar for, at alle børn og unge trives og har adgang til de forpligtende fællesskaber, der giver dem glæde og overskud til at lære.
Oplæggets ståsted med børne- og ungesynet, det pædagogiske fundament og de tre bærende elementer (fællesskaber, bevægelse og forældresamarbejde) er meget rammende for det, der skal til for at få det til at lykkes i praksis. I den sammenhæng ser vi det samtidig som en væsentlig opmærksomhed i samarbejdet med forældrene, at de oplever, at de professionelle miljøer gennem konkrete handlinger tager det fulde ansvar for at alle børn og unge trives - i praksis.
Det fremgår af oplægget, at et af de tre bærende elementer er forældresamarbejde, hvor der peges på betydningen af forældrenes engagement. Der er ingen tvivl om, at det har stor betydning og samtidig er det kun den ene del af et godt samarbejde omkring børn og unges mentale sundhed.
Gennem vores åbne telefon rådgivning oplever vi desværre forældre, som føler sig magtesløse, hvor de i samarbejdet med skolen bliver efterladt med en følelse af at være forkerte, inkompetente forældre, som bærer hovedansvaret for deres barns mistrivsel. Dette håber vi, at Aarhus Kommunes arbejde med mental sundhed vil have en øget opmærksomhed på, så der i større omfang også peges på organisationernes og de professionelles ansvar i samarbejdet.
Vi læser af bilaget til oplægget, at det er væsentligt at styrke medarbejdernes relationskompetence gennem kompetenceudvikling, og samtidig håber vi, at der er en opmærksomhed på, at professionelt relations-arbejde er enormt komplekst og bl.a. forudsætter en høj selvindsigt hos den professionelle. Gode relationskompetencer kræver stor opmærksomhed på egne følelsesmæssige reaktioner og tilhørende mulige uhensigtsmæssige mønstre. Ofte kræver det faciliterende hjælp fra andre at se betydningen af egen adfærd i det professionelle relationsarbejde.
Fagpersonernes relationskompetence kommer også i spil i det til tider svære samarbejde med forældre. Vi ved fra deltagere på vores kurser, at netop forældresamarbejdet er noget som en alarmerende stor del af lærere ikke føler sig klædt på til.
Kompetenceudviklingsforløb med fokus på at tilføre konkrete ”værktøjer” til den professionelle er ikke nok til at komme helt i mål. Det kræver også et fokus på personlig udvikling og et oprigtigt, følelsesmæssigt engagement, som ikke kan opnås ved at læse en bog og tilegne sig værktøjer fra koncepter og programmer. Disse værktøjer kan understøtte arbejdet i praksis, men kan ikke stå alene. Her er det i øvrigt vores erfaring, at eksterne, som ikke selv er en del af organisationen, i større omfang kan tilrettelægge den nødvendige individuelle sparring og de lokale indsatser, der gør en forskel i praksis. Et (kompetent) blik udefra og ind i virkelighedens dagligdag, så at sige.

Der nævnes i bilaget flere relevante konkrete tiltag, som uden tvivl kan have en positiv effekt for børnene og de unges trivsel. Den konkrete effekt af indsatserne i praksis vil som sagt i høj grad afhænge af relationskompetencerne hos de professionelle voksne, der er omkring børnene og de unge. Kort sagt hvor følelsesmæssigt tilgængelige de professionelle evner at være i arbejdet med børn og unge. Derudover vil det også afhænge af ledelsesengagement, god implementering samt opfølgning over tid. Der er (for mange) eksempler på indsatser og projekter der ikke forankres tilstrækkeligt.

Tiltag som mobbestrategi, løbende opfølgning på klassens trivsel og faste legepatruljer, hvor alle har adgang til at deltage, er nogle af de indsatser, vi har set virke. Igen afhænger det imidlertid meget af, hvorvidt ambitionerne omsættes og lever i praksis gennem opmærksomme voksne, der tager ansvar. Vi har i forskellige sammenhænge bidraget konkret til skolers mobbestrategier. Nogle steder har vi set det virke i praksis. I andre sammenhænge er det bare blevet et fint dokument, der kan vises frem. Her er der ingen tvivl om, at den lokale ledelses fokus og prioriteringer har stor betydning for konkrete effekter. Vi ser at der er behov for, at centrale strategier hjælpes på vej ind i daglig praksis med høj grad af inddragelse af alle aktører lokalt på hver skole. Gode trivselsstrategier og praksis handler nemlig om mere end viden og redskaber – det handler om kultur.

Arbejdet med at sikre den gode mentale sundhed for alle børn og unge er både enormt kompleks og meget simpelt.

Vi skal væk fra store forkromede one-size-fits-all forløb. I stedet skal vi evne at tilrettelægge mindre individuelle forløb, der tager udgangspunkt i de lokale forhold og behov. Vi skal tage os tid til at ’holde i hånd’ under hele implementeringen og tid til grundig opfølgning gennem en periode. Samtidig skal vi turde lytte til - og inddrage dem, der kender de lokale vilkår og er tæt på i hverdagen. Dvs. den lokale ledelse, de fagprofessionelle, forældrene og ikke mindst børnene og de unge.

Som organisation der arbejder med børn og unges trivsel, ser vi de største effekter der, hvor vi arbejder helhedsorienteret med både ledelse, bestyrelse, fagpersoner, forældre og børn, over længere tid og med understøttende materiale. De gode effekter sker netop der, hvor det er de lokale behov der beslutter valget af indsatser med inddragelse af de lokale aktører. Derfor kommer vi ikke med et færdigt koncept, men faciliterer vi i stedet processer til at navigere i og træffe de rette valg ud fra det store materiale- og programudbud og kan vi være med hele vejen gennem implementerings-, opfølgnings- og forankringsfasen.

Vi ser også et stort behov blandt børn og unge for at ’tanke op’ og tilegne sig kompetencer indenfor livsmestring og personlig udvikling udenfor skolens rammer. Vores trivselsforløb bliver typisk fyldt op meget hurtigt og i tilbagemeldingerne fra både unge og deres forældre er det et tilbagevendende feedback punkt, at det er den slags forløb der har manglet.
Trivselsforløbene er vores afprøvning af ideen om at gå til ’mental og fysisk styrketræning’ som et fritidstilbud for børn og unge i alle aldre med indhold tilpasset aldersgruppen. Denne indsats kombineret med helhedsorienterede aktiviteter som fælles oplæg for forældre og skolens fagfolk, kursus for fagpersonerne, workshop for forældre og klassebesøg, er en oplagt mulighed for at opnå god synergi i de tre bærende elementer i kommunens ståsted for arbejdet med mental sundhed – og en, som vi ser muliggjort gennem samarbejde mellem fællesfunktionerne og civile tilbud.

Kort om UUM
Vi kæmper for alle børn og unges ret til at få en værdig plads i tolerante fællesskaber. Vi bygger bro mellem organisationers tilbud og lokale indsatser og tror på værdien af brede samarbejder på tværs. I kan læse mere om UUM på www.uum.dk