Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - Grøndalsvej 3 og 10

Grøndalsvej 3 og 10

Høringssvar til forslag om at bebygge to grunde på Grøndalsvej 3 og 10.

Bekymringspunkter:
1. Risiko for nyt gettoområde, idet det nye byggeri vil komme til at ligge mellem Vårkærparken og Grøfthøjparken, hvor der i forvejen bor mange mennesker. Det er derfor meget afgørende hvilken beboersammensætning der bliver tale om.

2. Der i Århus en meget ærgerlig tendens til, at alle grønne områder helst skal bebygges med højhuse. Århus har været en meget grøn by, med mange grønne oaser, og det bør man bevare, for det gør Århus til noget helt særligt.

3. Der ses ikke at være indtænkt P-pladser i planerne. Det vil derfor naturligt give endnu mere pres på parkeringsmulighederne ved Spar, i Vårkærparken og på Risdalsvej.

4. Udsigten fra lejlighederne på Grøndalsvej 44-48 vil forsvinde, hvilke vil forringe værdien af lejlighederne.

Forslag:
1. Bebyggelse på sydgrunden (Jyllands Posten) skal max. op i 3 etager, så det passer ind i det omkringliggende byggeri.

2. Det grønne område på nordgrunden (p.-pladsen) bør laves om til et rekreativt område med borde/bænke, en legeplads og med udendørs træningsredskaber.
Derved vil det blive et område, som vil blive mødested og dermed binde hele området sammen.
Det vil i øvrigt hænge godt sammen med planerne for rensningsanlægget og "den grønne kile".

3. Hvis der alligevel bygges på sydgrunden, må det max. komme op i 2 etager, idet det ellers vil komme til at stå som en mur ned mod Viby Torv og lukke Grøfthøj endnu mere inde.

4. Hvis der ønskes mere byggeri kan der evt. bygge i op til 3 etager på grunden ved store Ravnsbjerg (ud mod Skanderborgvej) og bevare skoven bagved.

5. Der bør indtænkes p-pladser, idet det må påregnes, at de kommende beboere har biler.

6. De trafikale forhold skal gennemtænkes meget grundigt. Det er i forvejen svært at komme ud på Ravnsbjergvej, når man komme oppe fra Grønfthøj/Spar i dag. Med endnu mere trafik i området, vil det blive endnu vanskeligere.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Birthe Høj Jensen

Indsendt

15/05/2021 14:47

Sagsnummer

HS0023785

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Viby
Hørings-id

H287

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00