Gå til hovedindhold

Høringssvar

Offentlig høring af forslag til Spildevandsplan 2021-2026

Opfordrer til at gentænke løsningen ved Holmevej

De første fem huse vest for krydset Holmevej/Holmemølle Vej på nordsiden af Holmevej, er udset til at være omfattet af planperioden 2021-2026. Alle de omkringliggende huse, inklusiv alle øvrige huse på Holmevej vest for krydset er planlagt til regnvandsadskillelse i senere perioder. Årsagen hertil er så vidt jeg kan forstå at de fem første huse er tilsluttet en ledning ude i Holmevej, mens de øvrige huse er tilsluttet på Guldbjergvej, som ligger nedenfor Holmevej.

Projektet med at separat kloakere på vores hus er kompliceret og dyrt: Vores hus ligger langt under niveau, og der skal derfor graves meget dybt. Yderligere ligger der en garage ved vejen, hvor jeg skønner at ledningen skal graves ned under. For at komplicere sagen yderligere, så ligger garagen (med byggetilladelse) på kommunens grund. Det er uklart hvordan man håndterer økonomien i det gravearbejde, som fortages på kommunens del, som strækker sig 6 meter ind fra fortovet.

Jeg vil bede Aarhus Kommune og Aarhus Vand om at gentænke løsningen. Kunne man med fordel ændre ledningsføringen, så man f.eks. tilslutter regnvandsledningerne for de fem huse via Guldbjervej? Eller planlægge separatkloakeringen i en af de næste faser?

Det ser desværre ikke ud til at nedsivning kan lade sig gøre i dette område, ligesom jeg tvivler på at jordbundsforholdene er egnede til en regnbedsløsning. Et adskilt regnvand- og spildevandssystem ser således ud til at være eneste løsning.

Med den planlagte startdato for projektet er vi pensionister/efterlønner når regningen skal betales, og en billigere løsning eller allerbedst: en udsættelse af denne del af planen til et senere tidspunkt ville derfor være meget velkomment.

Jeg vil derfor bede Aarhus Kommune og Aarhus Vand om at tænke over en alternativ løsning eller en anden timing.

PS: Holmevej er i øjeblikket gravet op i forbindelse med etablering af cykelsti. Dette indebærer også nyt asfalt og en række andre renoveringer af f.eks. fortov. Hvis ressourcerne skal bruges optimalt, vil en optimal planlægning være et tidspunktet som rammer et generelt behov renovering af vejen, og det rækker videre end denne plan
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Peter Sejersen

Indsendt

06/12/2021 21:00

Sagsnummer

HS3900916

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Miljø og energi
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H293

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Natur og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ved generelle henvendelser og spørgsmål til spildevandsplanen:

klimaogvand@mtm.aarhus.dk.

Vær opmærksom på at alle høringssvar skal afgives her via høringsportalen. Høringssvar kan ikke sendes på mail til ovenstående.

Vil du vide mere?

Se links til flere politikker og planer, som understøtter det blå og det grønne i Aarhus:

Derudover kan du læse mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.