Jeg har nu boet i byen siden 2012, og jeg tænker at Dampmøllevej/Malling foderstofkunne være oplagt, som en grøn oase - det ligger dejligt centralt og vi mangler et sted med grønne områder med træer, buske og bænke, måske endda en skate område for de unge, hvor man kan køre på skateboard.
Her kunne man tage familen med eller mødes med vennerne. Malling er en by med mange tilflyttere, især børnefamilier. Man ser mange legepladser til de små, men de unge mangler et sted at være. Ofte hører man om at de hænger ud ved institutionerne i børnehaver. Vi skal da have et grønt område for alle. Vi har ikke noget centralt, grønt område.
Byer som Malling vokser og man glemmer i bygge-iveren, at give plads til grønne miljøer og biodiversiteten.
Jeg mener, at siloen skal væk og lad være med at bygge mere end der allerede er i gang i netop området.
Vi vil have noget grønt og steder man kan mødes, fremfor flere mursten.
Og snakken omkring etage-byggeri i mere end 2-etager, glem det. Det må man heller i følge kommunalplanen. Det hører slet ikke til i Malling og ville være en skændsel.