Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Dampmøllevej og Malling Foderstof i Malling

Ikke så hurtigt !

Som een af de få tilbageværende forretningsdrivende i Malling ser jeg med glæde på fornyelse og vækst; men jeg tænker også, som tror jeg, mange andre på, at vi er flyttet hertil, fordi vi foretrak (og stadig foretrækker) lidt afstand til storbyens pulserende liv og vokseværk.
Mallings indbyggertal er, så vidt jeg ved, fordoblet de seneste ti år. Det er gået godt, fordi man har holdt sig til det oprindelige oplæg, så byen endnu i dag er en "villaby" med udelukkende tæt-lav bebyggelse. Det forliggende projekt med voldsom rygskydning finder jeg, er en trussel mod lillebyens væsen - og altså et voldsomt angreb mod os, der kom her for fred og ro, kombineret med den alligevel lette adgang til storbyen. Vi behøver plads omkring os, -herunder ikke mindst de grønne kiler, som også skal sikre drikkevandet. Vi vil også gerne allesammen have frisk luft og højt til himlen uden store bygninger, som kaster tunge skygger over omgivelserne.
Min bøn til myndighederne er, at man vil bevare en maksimal byggehøjde på de hidtil gældende to etager. At lukke op for højere bebyggelse vil give plads til flere på det samme areal, men set med mine øjne, kan infrastrukturen ikke følge med.
Der bygges højt og flot i Aarhus midtby. Lad yndere af sådant valfarte dertil, og lad (Beder-) Malling blive ved jorden, til glæde for os, der sætter pris herpå.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Per Hauberg

Indsendt

25/05/2021 19:23

Sagsnummer

HS2224652

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Beder - Malling
Hørings-id

H299

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00