Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Udviklingsplan for Amtssygehuset med tilhørende miljøvurdering

Amtssygehusets udviklingsplan

Fællesskab midt i bylivet

Vi synes overordnet det er en god plan med respekt for de gamle bygninger og at det bliver godt, at der bliver åbnet mere op, men vi har også lavet vores eget bud på hvordan området kunne se ud og det håber vi, at I vil tage inspiration fra. Forslaget er vedhæftet som pdf.
Vores største bekymring går på, at UKH ikke er tænkt særlig godt ind i planen. Vi er bekymrede for hvor høj den bygning, som ligger uden om UKH kommer til at være og om den kommer til at tage gårdareal og lys fra ungdomskulturhuset.
På UKH fylder vi og larmer til tider - vi holder festivaler, koncerter og der er øvelokaler på 2. sal på østfløjen, hvilket vil ligge lige op ad de nye boliger, som forslaget ser ud nu. Vi håber, at vi kan rykke meget af det ned i kælderen, men det kommer an på tilladelser. Derfor ønsker vi, at der bliver taget hensyn til os, så vi kan tage hensyn til vores naboer. Derfor vil vi også opfordre til at gøre bygherrerne opmærksomme på, hvem det er de får som naboer, så det kan tages i betragtning, når der bliver bygget. Vi ønsker at være gode naboer, men UKH er et sted, hvor der er plads til at larme og fylde og det håber vi meget, at det kan blive ved med at være.
Derudover er vi generelt bekymrede for højden på de nye bygninger. De kommer til at tage meget lys og gøre området meget tæt. Hvis vi igen vender tilbage til bygningen rundt om UKH og kigger på de nuværende bygninger, så har de en god højde og placering, hvor det stadig er muligt at benytte gården og området på bagsiden af UKH. Et alternativ til boliger kunne være at placere noget erhverv i disse bygninger, så det ikke bliver forstyrret i weekenderne.
Da vi bruger UKH til at lave festivaler og holde koncerter, hvor vi har benyttet gårdarealet meget. Vi ønsker at fortsætte med at kunne lave begivenheder både indenfor og udenfor, så vi kan være med til at skabe liv på område. Derfor ville det også være ideelt at have et park-område lige op ad UKH, som vi kan benytte til fremtidige arrangementer.
Derudover kommer bygningen også til at ligge meget tæt op af boligerne på vestfløjen, hvor der bor unge udsatte. Det vil gå ud over deres privatliv og deres sociale velvære, hvis det bliver muligt for dem at kigge direkte ind i bygningen.
Alléen ser flot ud og vi håber, at den kan blive et samlingsområde, hvor der også er liv, måske med caféer og lignende. Der kommer til at være mange gående og cyklende besøgende til UKH og derfor vil det være fordelagtigt, hvis kørehastigheden blev holdt på 30 km/t.
Trappen for enden mod Regenburgsgade, åbner området mere op og gør området mere tilgængeligt, symmetrisk og smukt.
Vi er enige med de høringsforslag, som taler for mere park. (Udviklingsplan for amtssygehuset og grønne områder, Bebyggelsesplan for det gamle amtssygehus område, Randbeplantning og grønne områder ved det gamle amtssygehus). I forlængelse af det stemmer vi for model 2, scenarie 1, som taler for mere park, da det vil åbne området mere op og lade sengebygningen komme mere til sin ret.
Vi synes ikke at man skal gå videre med model 2, scenarie 2 med parkeringshuset, men beholde det som det ses på planen, med parkeringskælder under de nye bygninger.

Høringssvaret er skrevet på vegne af beboere og brugere af UKH.

Se bilag af vores forslag til bebyggelsen af området.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mathilde Lykke Mariegaard

Indsendt

30/06/2021 15:41

Sagsnummer

HS6408678

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H303

Kontakt

Bystrategi, Arealudvikling og Almene Boliger

Teknik og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Tlf.: 89 40 44 00

Mail: arealogalmene@mtm.aarhus.dk