Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Udviklingsplan for Amtssygehuset med tilhørende miljøvurdering

Kommentarer til bebyggelse på Amtssygehusgrunden og påvirkning af vejnettet på Viborgvej

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at der med bebyggelse på Amtssygehusgrunden ikke er taget hensyn til sikkerhed samt beboerne på modsatte side. En trafikforøgelse på toppen af en i forvejen befærdet vej, der skal rumme udrykningsvej, letbaneføring, cyklister og fodgængere. Vil det være muligt at gentænke planen for, hvordan den øgede trafik og letbanen bedst muligt kan etableres uden at bringe cyklister og fodgængere i fare?

Udvidelse af vej – ekspropriering af grunde?
Med planlægningen og udvidelse af Viborgvej ser det på kortet (side 47 i Forslag til udviklingsplan for Amtssygehuset), ud til, at en del af grundende på Viborgvej fra nr. 14-22 vil blive eksproprieret til fordel for den udvidede vejbane. Da Aarhus Kommune står for at skulle etablere ny bebyggelse med etablering af nye grunde på Amtssygehuset virker det ikke hensigtsmæssigt, at vi som beboere skal få vejen helt tæt på. Derimod vil man med planlægning af den nye bypark også gøre det muligt at udvide vejen og tage en del af Amtssygehusgrunden i stedet. Dermed vil man kunne bevare det brede fortov adskilt fra cykelstien.

Sikkerhed på cykelsti og gangsti
Desuden vil der med x1000 nye boliger formodes en væsentlig øget trafik til og fra Amtssygehuset via Viborgvej. Amtssygehusgrunden får tilkørsel fra det nordvestlige hjørne ved Johan Langes Vej og Tage Hansens gade. Det er ikke hensigtsmæssigt at al til- og frakørsel har så ensidigt et flow koncentreret mod Viborgvej. En trafikforøgelse på toppen af en i forvejen befærdet vej, der skal rumme udrykningsvej, letbaneføring, cyklister og fodgængere. Vil det være muligt at gentænke planen for, hvordan den øgede trafik og letbanen bedst muligt kan etableres uden at bringe cyklister og fodgængere i fare? En mulighed kunne være adgang ved Viborgvej 35 og Regenburgs Plads og derigennem etablere et trafikalt flow gennem bebyggelsen, og derved aflaste det nordvestlige hjørne, som er tæt forbundet med ringgadesystemet – og hvor trafikprop nemt vil kunne opstå.
Det er en højtrafikeret cykelsti på begge sider – og det samme er fortovet, som begge er hovedvej for mange studerende til BSS. Dertil er der stor trafik til Den Gamle By – af både gående og cyklister. Særligt udkørsel fra huse på Viborgvej vil udgøre en risiko hvis fortovet gøres smallere.

Skal gamle træer ikke bevares?
Det er mange biler, som kører med høj fart på Viborgvej. Ved at fjerne rækken af træer vil fortovet stå blottet. Hvordan kan det være, at træerne op mod Amtssygehuset bevares i modsætning til modsatte side, hvor de fældes – men rent faktisk har et sikkerhedselement ift. forbipasserende bløde trafikanter.

Rolige villaveje – eller smutveje?
Højre svingbane til Johan Langes Vej – kunne man forestille sig, at beboerne på Johan Langes Vej i stedet benyttede F.G.E Rostrupsvej? Dermed ville højresving-banen ikke blive aktuel – og området vil forblive et roligt område med villaveje – og ikke et område, hvor trafikanter vil skære gennem området for at undgå lyskryds.


Høringssvaret er indgivet på vegne af beboerne på Viborgvej 16 (Peter Jakobsen), 18 (Maria Blæsbjerg) og 20 (Tor Hyldkrog).
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Maria Blæsbjerg

Indsendt

01/07/2021 07:45

Sagsnummer

HS3181228

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H303

Kontakt

Bystrategi, Arealudvikling og Almene Boliger

Teknik og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Tlf.: 89 40 44 00

Mail: arealogalmene@mtm.aarhus.dk