Bevarelse af supercykelsti og etablering af cykelsti langs Bredskiftevej
I forbindelse med forlængelsen af Bredskiftevej til Søftenvej er det vigtigt at prioritere den nuværende supercykelsti fra Tilst til Brendstrup skov/Hasle. Det kunne ske ved, at der blev etableret en cykel-/gangbro (eller alternativt tunnel) under den nye Bredskiftevej, så cyklister og gående ikke skal krydse vejen.
Det vil desuden være i god overensstemmelse med Aarhus kommune klimamål og ønske om flere cyklister at sikre en uhindret supercykelsti fra Tilst og ind til byen.
Derudover er der allerede nu cyklister og gående på Bredskiftevej, hvor der hverken er fortov eller cykelsti, så i forbindelse med den nye vej, bør man indtænke de gående og cyklende, som bevæger sig på tværs til/fra Viborgvej.
Rasmus Gross Søgaard tilføjede et høringssvar den 09-Aug-2021. Det tilføjede høringssvar er kopieret ind nedenfor:
Som det fremgår af de fire høringssvar (nedenfor) fra vores grundejerforening, så har vi som privatpersoner flere bekymringer i forhold til det nye område, mestendels baseret på tidligere dårligere erfaringer og manglende planlægning.
Til eksempel kan det nævnes, at der nu bygges ny institution på Holmstrupgårdsvej, hvilket er langt fra de seneste nye boliger ved den gamle GASA-grund og Blomstervej. Dertil bygges en institution på et område, der hidtil har hørt til Tilst skole. Der er altså tidligere ikke blevet reserveret de nødvendige arealer, da der senest er bygget i området.
Ligeledes er det også allerede nævnt i indtil flere høringssvar, at der mangler at blive etableret lyskryds og cykelsti i forbindelse med byggeriet på den gamle GASA-grund (Pollen- og Honningvænget).
Vi frygter at denne manglende planlægning vil føre til underdimensionering af offentlige institutioner, skole, fritidsaktiviteter og ikke mindst et trafikalt kaos, hvor vi allerede nu oplever lange kødannelser på Marienlystvej og Blomstervej i hhv. morgen- og eftermiddagstrafikken.
Jeg tilkendegiver at jeg er fuldt ud enige i de fire høringssvar, der der indsendt af grundejerforeningens bestyrelse:
Natur og byggehøjde:
https://deltag.aarhus.dk/node/308/ticket/5299
Dimensionering af den nye vej
https://deltag.aarhus.dk/node/308/ticket/5302
Kollektiv trafik og insitutioner
https://deltag.aarhus.dk/node/308/ticket/5303
Om ikke at bygge boliger før infrastrukturen er på plads
https://deltag.aarhus.dk/node/308/ticket/5296