Blomstervej er allerede meget belastet af den eksisterende trafik til og fra Skejby. I forbindelse med byggeriet på den tidligere Gasa-grund står der i udbygningsaftalen (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/udbygningsaftale_endelig.pdf), punkt 5.1. at et lyskryds ved Blomstervej skal være etableret inden boligerne tages i brug for at håndtere den øgede trafikmængde.
Jvf. Blomsterhaven Tilsts Facebook opslag af 7. februar 2019 (https://www.facebook.com/blomsterhaventilst/posts/655086938244381) var de første lejligheder indflytningsklare 1. juli 2019 (og der blev flyttet ind i dem den sommer) - Og her to år senere er der endnu ikke skyggen af et lyskryds, stik mod aftalen.
Få nu infrastrukturen på plads først i stedet for at ende i samme pinlige situation igen som I åbner op for ved denne formulering: "Byudviklingen i området vil som udgangspunkt først kunne igangsættes, når den nye vejforbindelse er
etableret omkring 2026. Kommuneplantillægget udelukker dog ikke at der kan tages hul på mindre
delområder inden 2026, som skal trafikbetjenes fra det eksisterende vejnet"