Gå til hovedindhold
Forslag til Udviklingsplan for naturbydelen Marienlyst samt Tillæg nr. 97 til Kommuneplan 2017

Høringssvar vedr. nyt bolig område mellem Hasle og Tilst

Høringssvar vedr. at at man vil bygge boliger
før infrastrukturen er på plads
Etablering af boliger før infrastrukturen er på plads vil skabe sammenbrud i kryds
Der lægges op til at bygge mellem 350-1000 boliger før end den nye vej er færdig, uagtet at det vil have meget store konsekvenser for trafikken i området, herunder at krydsene Viborgvej/Hasle Ringvej og Herredsvej/Hasle Ringvej Krydset formodes i kommunens egne dokumenter at være nær sammenbrud hvis man etablere disse boligere. Det er en meget forfejlet tankegang og er desværre endnu en gang kun for at være “venlig” over for bygherrerne. For hvordan kan man konkludere at der kan etableres op mod 1000 flere boliger før der er lavet den nødvendige nye vej, når man samtidig skriver at vejnettet som disse boliger skal er stærkt belastede. Selv 350 boliger vurderes at have meget store konsekvenser for vejnettet. Hvorfor kører man ikke vej og by som et samlet projekt, da vejen jo er forudsætningen for etableringen af den nye by.
Manglende vurdering af konsekvenserne ved nye boliger før vej er etableret ved Marienlystvej/Viborgvej
I analyserne af trafikken har man ikke vurderet hvilke konsekvenser de op imod 1000 nye boliger vil have på krydset Marienlystvej/Viborgvej. I spidsbelastningstidspunkterne ses allerede op imod 800 meter kø, som må forventes at blive værre.
Overholdelse af tidsplaner for nye vejforhold.
I Tilst har vi oplevet at en simpel ting som et lyskryds, der skulle etableres i mellem Marienlystvej og Bredskiftevej i september 2019 endnu ikke er etableret. Kommunen har fortalt os at der selvom i lokalplanen står, at man ikke må ibrugtage de nye boliger på Gasagrunden før lyskrydset er lavet, har man valgt at se bort fra dette og lave en dispensation. Denne dispensation har vi dog ikke kunnet fremfinde eller kunne få nogle i kommunen til at finde.
Hvis et simpelt lyskryds kan forsinkes 2 år indtil videre, hvor længe vil en ny vejs tidsplan så kunne forventes at skride, og de 1000 boliger som må etableres op til 2 år før vejen er klar, kan jo reelt set resultere i at være 3-4 år før en vejen er klar.
Når man nu har valgt at køre by og vej i to spor, så må løsningen jo være at vejsporet skal være i mål, før end man går i gang med byen.

Høringssvar vedr kollektiv trafik, institutioner og foreningsliv
Kollektiv trafik
I planerne er der lagt op til at området skal have en god kollektiv trafikbetjening med busruter. Der står i materialet at “Området skal indrettes med mulighed for etablering af busrute fra midtbyen og fra Skejby til og igennem området og videre f.eks. Tilst og/eller Lisbjerg.”.
Vi vil gerne have en garanti for at man ikke laver busruterne til Tilst endnu længere end de allerede er. I forvejen er tiden fra Aarhus midtby til Tilst i bus meget lang og den bruges også til den videre trafik til Sabro, så at gøre linjeføringen endnu længere ved at køre igennem et nyt byområde vil risikere at fjerne endnu flere mennesker fra den kollektive trafik.
Foreningsliv og institutioner
Når arealet afsat til Marienlyst er væsentlig mindre end Tilst, men der forventes væsentlig flere indbyggere, hvordan vil man så tænkt sig at der finde plads til skole, vuggestuer, børnehaver, sportshaller og fritidsaktiviteter i området. I Tilst er der ikke ekstra kapacitet at gøre brug af, men
der vil jo være et sammenligneligt behov som det der pt dækkes i Tilst, hvilket vil sige skole, haller, m.m. skal som minimum være på niveau med Tilst, og sandsynligvis en del større.
Derudover skal man også sikre opbygningen af foreningslivet omkring dette. Dette kunne også gøres ved at inddrage Tst i Tilst, som jo bliver en oplagt nabo.
Dernæst skal man også sikre at der er midler afsat til disse faciliteter, samt at man etablerer dem tidligt nok i processen, således det ikke i en årrække skal gå ud over de naboliggende områder.
Høringssvar vedr. dimensionering af den nye vej og trafikafvikling
Flow af den nye vej
Det virker ikke til at man har taget højde for konsekvenser af den mindre nye lokalplan x140 samt konsekvenserne af ”Byporten” med 40.000 etagemeter og et stort antal arbejdspladser som der pt bygges kraftigt på.
Størrelsen af den nye vej
Der lægges op til at bygge en såkaldt bred to-sporsvej med mulighed for fremtidig udvidelse til fire spor. Vi har hele tiden pointeret at to-spor slet ikke vil være nok, når det over tid bliver Aarhus ring 3 efter Ringgaden og Ringvejen. Der er ikke i materialet om vejen lavet nogen analyse på, hvad det vil koste at bygge fire spor nu frem for at bygge det om for eksempel 10 år fra nu. Ud over det må være betragtelig dyrere at bygge det ad to omgange, så vil det jo også øge omkostningerne, at man ikke kan bygge nær så effektivt når vejen allerede benyttes samt de store trafikale omkostninger det vil have for trafikanterne. Derfor vil vi bede om at man som minimum får lavet en analyse af prisen for 4 spor nu kontra 4 spor om 10 år.
Deri bør man også undersøge om det overhovedet vil kunne lade sig gøre, når man bygger så massivt ved tilgangen på Viborgvej, hvor der både ligger mange virksomheder samt byporten som er ved at blive bygget.
Trafik flytning fra den ny vej over til bredskiftevej - blomstervej som følge af meget store køer når biler skal forsøge at komme af den nye vej og ind på viborgvej
Vi er voldsomt bekymrede for trafikflowet på den del af den nye vej som kaldes den sydlige delstrækning

Ved Blomstervej er der lagt op til et lyskryds (ved den sorte pil) som er ca. 700 meter fra Viborgvej. Pre-corona var der myldretid op mod 800 meter kø på Marienlystvej ud mod rundkørslen markeret med lilla, denne vej er lige som den nye vej to spors. Dvs. vi kan forvente at bare med den nuværende trafik vil køen bare flytte over på den sydlige delstrækningen. Konsekvensen af dette er, at det bliver svært at komme fra Blomstervej ud på den nye vej, samt endnu værre, at man bilister må formodes at tage en “genvej” ved at dreje fra den nye vej over blomstervej og ned igennem rundkørslen ud til Viborgvej.
Dette har man anerkendt som en udfordring på et af de møder, som vi har haft med kommunen og man har pt ingen løsning på det.
Dette vanskeliggøres yderligere af den nuværende mangel på en løsning for erhvervsområdet der ligget i slutningen af den sydlige delstrækning op imod lyskrydset. For som det står i rapporten så anbefales det at man skal lave yderligere analyser af området trafik, da men ikke har en god løsning endnu, og muligvis ikke finder det.

Af den årsag ønsker vi man finder en løsning på dette, fordi ellers vil bilisterne ikke kunne komme ud på Viborgvej, trafikken for erhvervsområdet bliver ødelagt, herunder også det ekstremt store byggeri som er planlagt (Byporten) samt det vil ødelægge trafikken i området på Blomstervej hen til rundkørslen. Dette kunne løses med fire spor, men det har man jo indtil videre valgt ikke at ville have.
Derudover har vi fra kommunens side tidligere fået at vide at man ikke kan ændre lyssignalet på krydset Bredskiftevej/Viborgvej da det vil ødelægge flowet ud fra byen af Viborgvej. Dette betyder jo, at man reelt set ikke kan afvikle trafikken på vejen som der må forventes at opstå. Hvilket vi tydeligt så, da man sidste år lukkede Blomstervej i en periode og tvang alle ud på Bredskiftevej, med vilde køer og sindssyge overhalinger som følge.


Miljø kontra boliger
Vi kan allerede nu se i høringssvarene at bygherrer forventer at bolig antallet er fixed, mens skov kan tilsidesættes, hvorfor de nu foreslår endnu højere byggeri end 5 etager som der er lagt op til i planen. Hvordan vil man sikre at det ikke bare bliver nedslagtning af al natur i skabelsen af profit for bygherrerne.
Man taler desuden om at Brændstrupkilen fortsat vil være relativ bred, hvordan skal det forstås, når den nu skæres igennem, og hvordan vil man sikre et fortsat rigt naturliv

Lavt byggeri tæt på eksisterende byggeri
Vi har en bekymring for at man vil bygge højt tæt på bl.a. vores grundejerforeningen men også i forhold til Storbylandsbyen m.v.. Derfor vil vi gerne have at man indfører en regel om at man kun bør bygge max en etage højere end det byggeri som allerede findes tæt på. Dvs der kan bygges højt på tidligere uberørte områder samt hvis man lavet et løbende stigning i højden fra det ene byggeri til det næste. Dette vil undgå at eks. et parcelhuskvarter el. de borgere som er i storbylandsbyen lige pludseligt får en 3-5 etages nabo.

Dyreliv ved Bredskiftevej.
Da man i sin tid etablere udvidelse af Bredskiftevej måtte dette vente pga. det lokale dyreliv. Der er meget dyreliv ved dette vandåndehul, og når man vil til at øge trafikken drastisk her, bør man sikre en fornuftig løsning i forhold til dette område og ikke bare tromle det over, selvom det er den lette løsning
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Marcus Torp

Indsendt

08/08/2021 22:10

Sagsnummer

HS5864010

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Tilst - Brabrand Nord
Hørings-id

H308

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00