Vi anerkender det nødvendige behov for et nyt og langt større rensningsanlæg ved Tangkrogen. Men rensningsanlægget burde planmæssigt være anlagt på det eksisterende område på den nuværende Østhavn.
En udvidelse af lystbådehavnen må ikke ske ved at reducere et bynært strandområde som ved Tangkrogen og strandvejen.

Vi mener derfor en placering af rensningsanlægget og lystbådehavnen som vist i “Alternativ 2” i Helhedsplanen for Tangkrogen er det bedste løsning, da stranden ved Tangkrogen ikke vil blive ændret.

Helhedsplanen for Tangkrogen skal nødvendigvis ses i sammenhæng med den kommende udvidelse af Østhavnen til det dobbelte areal.

Den bynære adgang for byens borgere til havet og strande, og udsigten ud over bugten fra byen, er af uvurderlig værdi for Aarhus.

Stranden ved Tangkrogen hvor lystfiskernes både ligger, er særdeles meget benyttet af byens borgere, da både de grønne områder ned til stranden, selve stranden og badestranden er et meget attraktiv rekreativt område med fint sand.

Ved en udvidelse af lystbådehavnen som vist i hovedforslaget, vil badestranden blive opfyldt og dette vigtige rekreative område vil under en ny anlæggelse, der tager flere år, være ubrugeligt. Og vil muligvis ikke kunne reetableres pga. ændrede strømforhold. Særligt i forhold til den kommende udvidelse af Østhavnen, som yderligere vil lukke Tangkrogen inde.

For ikke så mange år siden i byplanmæssig sammenhæng - dvs. 30-40 år - mente Aarhus Havn og Aarhus Kommune ikke at have behov for havnearealerne hvor bydelen Aarhus Ø nu ligger, og området blev udlagt til boligbebyggelse, men i dag er Østhavnen mindst 10 gange så stor som Aarhus Ø, og står foran en udvidelse til det dobbelte. Det er glædeligt at havnen har stor vækst, som bidrager med mange arbejdspladser i Aarhus, men der er en grænse for havnens størrelse omkring Aarhus by.

Overordnet giver ikke mening at opfylde de nære strand-områder i Aarhus ud fra såvel klimamæssige hensyn, som byplanmæssige, og lade byens vækst både for boliger og havnerelateret erhverv, ske ved opfyldning af rekreative strand-områder tæt på midtbyen.
Vi skal derfor lade være med at inddrage flere erhvervsarealer i den indre havn til boliger, og såfremt havnen skal udvides skal det ske i forlængelse af oliehavn-pieren og østhavnen. Jo mere areal man inddrager til boliger på erhvervsområder i den indre havn, des større havn får vi rundt om byen, og det er som hunden der spiser sin egen hale.


I Aarhus bør vi i stedet tænke regionalt når det gælder store erhvervspolitiske emner som erhvervshavne, og det er oplagt at lade bl.a. Grenå havn indgå i disse overvejelser. Vestas besluttede for flere år siden at udskibe vindmøller fra netop Grenå havn i stedet for Aarhus Havn, da det logistisk er mere fordelagtigt. Grenå og Djursland slås i forvejen med en træg erhvervsudvikling og for lidt vækst.

Fællesrådets mening om...
- at der inddrages mere areal på søterritoriet, for at sikre stiforbindelser langs vandet...er at det udelukkende må ske for at sikre offentligt adgang til rekreative områder.
- at anvendelsen af mindre arealer ændres for at sikre sameksistens med erhvervshavnen... er at disse arealer udelukkende skal anvendes til offentlige rekreative formål.
- at der bliver mulighed for, at opføre bygninger til tekniske anlæg med en højde på ca. 22 meter og tekniske anlæg som siloer mv. i en højde på ca. 25 meter indenfor arealerne til renseanlæg...er at disse arealer så vidt muligt gøres offentlige tilgængelige, som det blev forelagt i følgegruppen for Helhedsplanen for Tangkrogen for et års tid siden. Her blev det foreslået at rensningsanlæggets “overflade” kunne anvendes til rekreative formål ala Copenhill.