Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høringssvar for

AIHs nuværende arealer / temaplanens områder 380141BO Hjortshøj + 380142BO Hjortshøj

Herunder uddyber jeg flg. fire argumenter for hvorfor det er en rigtig dum ide at reducere Andelssamfundet i Hjortshøj (AIH).

1: Det er hensynsløst at reducere fællesskabets områder til fordel for privat område. Nye private boliger må kunne bygges på arealer, der ikke holder lige så stor værdi for fællesskabet i Hjortshøj.
2: Kommunen har i sit opdrag til COWIs miljøvurdering valgt ikke at kigge på rekreative områder under emnerne ‘befolkning’ og ‘sundhed’, hvilket er en meget underlig prioritering. Det er tankeløst at nedlægge rekreative områder i Hjortshøj.
3: Områderne er i dag giftfrie. Det er uklogt at omlægge giftfri arealer ovenpå vores drikkevand til private boliger, hvor der ikke er kontrol med brug af sprøjtegift.
4: I en tid, hvor flertallet af de politiske partier taler om bæredygtig og grøn omstilling, er det et underligt signal at beskære et velfungerende eksperimentarium for bæredygtig og grøn omstilling.


AD 1: Det er hensynsløst at reducere fællesskabets områder til fordel for privat område. Nye private boliger må kunne bygges på arealer, der ikke holder lige så stor værdi for fællesskabet i Hjortshøj.

Temaplanens indledende sektioner taler i rosende vender om ’den blandede by’, hvor man kan balancere ’fællesskab, individuel tilpasning, økonomisk nuancering og programmering’. (s. 18 i temaplanen). Det er på den baggrund meget underligt at temaplanen ikke er blevet vurderet i forhold til, hvordan den påvirker fællesskaberne og det sociale sammenhold i de berørte byer.

Hjortshøj er en by, som er fattig på fælles områder. Bortset fra en ganske lille bypark og en smal, grøn kile langs bækken, er stort set hele byen domineret af boliger: åben-lav og tæt-lav bebyggelse af samme type, som temaplanen søger at skaffe yderligere plads til.
Hvis man går i Virupskoven udenfor det minimale område, som skolen råder over, bliver man mødt med ’privat’- og ’adgang forbudt’-skilte. Størstedelen af arealerne i Hjortshøj tager ikke hensyn til fællesskabet.

I modsætning til dette har AIH valgt at åbne sine arealer til brug for byens borgere. AIH vedligeholder stierne rundt i landskabet, og også folk, der ikke bor i selve AIH deltager i de forskellige aktiviteter såsom grøntsagsordning, besøg hos klappegederne m.m.

Med temaplanen forskydes balancen for Hjortshøj dermed væk fra fællesskab i retning af privat. Byen har brug for det modsatte.

AD 2: Kommunen har i sit opdrag til COWIs miljøvurdering valgt ikke at kigge på rekreative områder under emnerne ‘befolkning’ og ‘sundhed’, hvilket er en meget underlig prioritering. Det er tankeløst at nedlægge rekreative områder i Hjortshøj.

COWI skriver i indledningen til miljøvurderingen, at Aarhus Kommune har defineret emnet ’Levevilkår’ ud fra aspekterne ’Trafikafvikling, Mobilitet, Boligforhold og -udbud’, og emnet ’Menneskers sundhed’ ud fra aspekterne ’Støjpåvirkning og vibrationer, Trafiksikkerhed’.
Ved at vælge dette snævre scope for miljøvurderingen overser byrådet de negative konsekvenser af at inddrage fællesskabets rekreative områder.

COWI skriver (s. 45): ”Konkret for de fire områder er der primært tale om landbrugsarealer, uden egentlige rekreative potentialer, andet end at de ligger bynært.” Her må man sige at COWI er gået fuldstændigt galt i byen. Måske har de blot siddet og kigget på gamle kort i stedet for at tage på besøg i Hjortshøj?

Arealerne i tilknytning til AIH er i HØJ grad rekreative:
• Stierne og ’spor i landskabet’ benyttes af rigtig mange mennesker hver dag. Der er dagen igennem en livlig trafik af gående, hundeluftere, joggere osv. der nyder at færdes på stien i det åbne landskab.
• Byens børnefamilier frekventerer AIHs klappegeder, høns og de 4 grisebasser i pileskoven (pileskoven ligger i 380141BO).
• Byens daginstitutioner vælger ofte at tage på tur til AIH. På naturbasen i pileskoven kan institutionerne tænde bål og gå på insektjagt i nogle af de mange ’vild med vilje’ områder.

Menneskers sundhed afhænger også af rekreation. Det er ikke i nogens interesse at reducere de fælles, rekreative områder. Nye boliger må kunne placeres på steder, hvor de ikke ødelægger de få, eksisterende grønne åndehuller.

AD 3: Områderne er i dag giftfrie. Det er uklogt at omlægge giftfri arealer ovenpå vores drikkevand til private boliger, hvor der ikke er kontrol med brug af sprøjtegift.

Hvor landbrugene hele vejen rundt om Hjortshøj (inkl. æbleplantagerne ved Kirstineborg) flittigt benytter sprøjtegift, har AIHs arealer været giftfrie i 30 år. AIH udgør dermed en lille giftfri lomme, som spiller en vigtig rolle i forhold til indvindingen af drikkevand i området.

Selv om forbruget af pesticider og sprøjtegifte i private husstande er lille sammenlignet med forbruget i det konventionelle landbrug, sælges der hvert år tonsvis af pesticider til brug i private haver. (Reference: Miljø og Fødevareministeriet, https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-93710-60-3.pdf)

Området bør bevares giftfrit – og den bedste måde at sikre dette er at lade AIH fortsætte det økologiske landbrug på arealet.

AD 4: I en tid, hvor flertallet af de politiske partier taler om bæredygtig og grøn omstilling, er det et underligt signal at beskære et velfungerende eksperimentarium for bæredygtig og grøn omstilling.

Landsforeningen for Økosamfund (LØS, https://okosamfund.dk) beskriver et økosamfund således:
”Økosamfund er bæredygtige bosætninger i by- eller landmæssige omgivelser, som respekterer og bevarer kredsløbene i jord, vand, ild og luft. Det er bosætninger i menneskelig målestok, hvor alle dele af tilværelsen er med. Den integrerer menneskelige aktiviteter i det naturlige miljø på uskadelig vis og medvirker til en sund udvikling, der kan fortsætte til evig tid.
Økosamfund er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man forsøger at integrere bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv. Herigennem befrugter økosamfund det omgivende lokalsamfund, både økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt og spirituelt”

Et økosamfund er således et vigtigt bidrag til bæredygtig og grøn omstilling, fordi man i et økosamfund kan gøre sig konkrete erfaringer med mange af de forskellige aspekter omkring den grønne omstilling.

AIH har igennem årene tiltrukket sig stor forskningsmæssig interesse omkring alt fra alternative byggematerialer, energiforsyning, økologi, co2-begrænsning og til antropologiske undersøgelser af fællesskabet. AIH har vundet adskillige priser om emner lige fra grønne ildsjæle og til pulsvarme. Internationale studerende fra Erasmus projekter og andre netværk besøger hvert år AIH og er med til at opbygge Europæisk videndeling omkring grøn omstilling. AIH er dermed også med til at sætte Aarhus på landkortet.

LØS organiserer over 30 økosamfund fordelt over hele landet. Kun et af disse samfund (AIH) befinder sig i Aarhus Kommune.

Stort set alle politiske partier slår sig op på at ville den grønne omstilling og det bæredygtige samfund. Det er et underligt signal, at byrådet med den foreslåede temaplan nu ønsker at gøre indhug i Aarhus' eneste økosamfund. Det virker som et selvmål.
Der er brug for flere og mere økosamfund, ikke mindre.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Simon Bo Larsen

Indsendt

21/06/2021 12:07

Sagsnummer

HS6964471

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H320

Kontakt

Henrik Pedersen
Tlf. 4185 9769

BYSTRATEGI
TEKNIK OG MILJØ

 

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.