For 20 år siden flyttede jeg til Hjortshøj for at blive en del af Andelssamfundet. Jeg var især tiltrukket af fællesskabet omkring de økologiske marker og det sociale liv omkring spiseklubberne her. I 20 år har jeg kravlet rundt og luget salat, pastinakker og gulerødder, ikke kun sammen med beboere i Andelssamfundet, men fra hele Hjortshøj. I marken får man en hel anden snak end når man passerer hurtigt ind og ud af brugsen.
Et forslag om at minimere den jord, som Andelssamfundet i tre årtier har drevet økologisk landbrug, bosætning og social inklusion på – og så erstatte det med parcelhusbyggeri – er så uforståeligt, at jeg stadig tror, jeg må have drømt det.
Hvilken kommune skriver med den ene hånd om ”at skabe grønne åndehuller”, mens det destruerer et allerede giftfrit område, som bruges af både gamle og unge, insekter, sommerfugle og efterhånden også flere vilde arter?
Uanset hvor meget Aarhus Kommune mangler finanser og boliger til sine tilflyttere, hvorfor så lige vælge et snart 30 år gammelt eksperiment, hvor mere end 200 ildsjæle har lagt frivillig – helt gratis – arbejdskraft og været en kickstarter på ”den grønne omstilling” længe før, det var et begreb, man kendte.
Andelssamfundet har i alle årene været en inspirationskilde. Ikke kun til det årlige høstmarked, hvor op til 1000 mennesker lægger vejen forbi. Men også for udenlandske gæster, studerende, forskere og journalister. Beboerne her har skullet stille op til utallige interviews og spørgeskemaer om Co2-aftryk, bæredygtigt byggeri, energi-eksperimenter. Af og til har man følt sig som i et udstillingsbur, når flokke med udenlandske accenter har travet rundt forbi ens vinduer. Men for Aarhus Kommune er den ihærdige indsats for bæredygtighed åbenbart usynlig, siden man kun tæller i bygge-hektarer.
Hvorfor griber kommunen ikke den allerede eksisterende ”herlighed” og er stolt af, at det foregår i denne kommune? I stedet for at indskrænke udviklingsmulighederne for den grønne omstilling, så understøt den – gør den synlig – opgrader og øremærk området og pas på det, så det fortsat kan være et ”laboratorium for grøn omstilling og bæredygtig livsstil”, til inspiration.
Ang. de grønne åndehuller, så bruger jeg et af dem, når jeg går tur langs Østergårdstoften og nyder det gamle læhegn med hvidtjørn, slåen og mere andet. Det giver fred i sindet at gå langs træer og planter og høre vindens susen – også uden at skulle starte en bil op for at køre ud efter noget grønt. Hvis der bebygges der også, så forsvinder netop følelsen af åndehuller i byen, hvis vi i stedet skal passere garager med biler og private haver. Jeg tror, folk flytter til Hjortshøj, fordi her ER grønne åndehuller!
