Hjortshøj en moderne landsby med små 4000 mennesker
Forskelllige hustyper: ejer-,leje-, seniorboliger og andelsforeninger fordelt rundt i Hjortshøj.
En skole, et snart færdigt multihus, en kirke, en daglig brugs og små erhverv.
Et økologisk andelssamfund med ligeledes blandede boformer, her bor vi 300 børn og voksne.
Andelssamfundets værdier om fællesskab og mangfoldighed åbner op for aktiviteter, som alle beboere i Hjortshøj kan deltage i. Vi har geder, høns og grise, grøntsagsdyrkning, som alle kan være medlemmer af, 2 smukke æbleplantager, spor i landskabet, shelter med overnatningsmulighed. Der er håndarbejds- og fikseværksted, hvor man kan få hjælp og vejledning til forskellige projekter. Man kan også vælge at være frivillig i genbrugsbutikken og i andre aktiviteter. Vores fælleshuse giver os mulighed for at invitere til kaffe i Onsdagscafeen og deltage og medvirke til festlige fredagsmiddage i det største fælleshus.
Andelssamfundet bliver besøgt af studerende og forskere fra mange lande for at høre om vores bæredygtige levevis og tiltrækker nu på 30. år gæster til rundvisninger.
Det har altid været indbygget i andelssamfundets værdier at det ikke skulle udvikle sig til en soveby, men et samfund i stadig bevægelse. Det resulterede i et samarbejde med kommunen om at opføre et bosted til unge med særlige behov.Kommunen byggede 16 smukke enkelt boliger og et stort fælleshus, det blev indviet i 2012. Beboerne her er nu helt integrerede i byens og andelssamfundets liv, med arbejdspladser i bageri og udearbejde. Nogle beboere har arbejdspladser i Århus.
Vi tænker at vores værdier flugter med kommunens ønsker om innovative, aktive og kreative borgere. Om fælleskaber som omfatter en stor del af byens borgere. Især var det mærkbart i coronatiden, hvor børnehaver, vuggestuer, skoler og mennekser i det hele taget havde stor glæde og behov for at færdes i andelssamfundet fri og åbne rum.
Den moderne landsbys rum er menneskevenligt, sikkert for børn, mangfoldigt, snørklet og fuld af overraskelser, mens byrummet i de andre nye kvarterer er indrettet til biler og ikke byder på nogen former for eventyr.
Jeg håber at mennesker i Århus kommune fortsat vil kunne se og forstår disse kvaliteter og måske også indse, at man bremser en udvikling, som er inspirationkilde for mange menneskers ønsker om bosættelse og meningsfulde fælleskaber. F.eks. har byggeriet i Nye, hentet ideer og inspiration i andelssamfundet. Lad Hjortshøj med andelssamfundet fortsat være et levende og inspirerende sted med plads til udvikling fra de mennesker, som rent faktisk bor her.
Med venlig hilsen
Jette meinike