Gå til hovedindhold
Arealer til alle boligtyper

Hjortshøj - landbrugsarealerne ved Andelssamfundet er en lokal dynamo

Det er en dårlig ide at bebygge de arealer som Andelssamfundet forpagter. De understøtter lokale initiativer til fælles glæde for hele byen.
Siden 2016 har der været gang i planprocesser for landbrugsjorden ved Andelssamfundet. Den første proces var grundig og involverede mange kommunale afdelinger som sammen med Fonden Vimby, Andelssamfundet og Landsbyforum/Fællesrådet fandt fælles retning. Indtil kommunen pludselig besluttede at det skulle være en anden slags proces. 1000 timer tabt.
På det tidspunkt var over 100 nye mennesker involveret i samarbejdet med kommunen om en bebyggelse inden for den eksisterende byzone i forlængelse af Andelssamfundet. En udvidelse som var ønsket af kommunen og som derfor har været en del af samtalegrundlaget. Disse mange mennesker planlægger at bygge både leje- og ejerboliger. Processen er trukket voldsomt i langdrag af Aarhus Kommune - og derfor forekommer det absurd, at en ny plan tegner endnu flere boliger. Det giver en klar oplevelse af afmagt og mangel på respekt.
Både privat og professionelt har jeg i mange år været involveret i frivillige fællesskaber og lokale initiativer i Aarhus Kommune, og jeg ved hvor mange kræfter det kræver for at få det til at fungere godt. Planlægning, konfliktløsning, visionsdage, møder og praktisk arbejde. Jeg ved at rigtig mange mennesker bruger deres fritid, før frivillige initiativer for alvor kommer til at leve. Andelssamfundet har gennem årene været med til at få Hjortshøj til at blomstre, og det er sket med initiativer, som har været så opsigtsvækkende, at de har trukket fondsmidler fra store almennyttige fonde som Realdania, AP-Møllers Fond og Socialministeriet. Og vi oplever jævnligt at blive trukket frem som det gode eksempel af kommunens eget embedsværk og politikere.
Jeg sidder lige nu med en fornemmelse af at den værdi er usynlig i planprocessen. Hvis I virkelig vil noget med lokale fællesskaber og ikke kun tale om det, så bak dem dog op der hvor de er, i stedet for at køre dem over, og så bruge en masse ressourcer på at forsøge at lave nye fællesskaber et andet sted - hvilket er svært. Det er spild af kommunale timer og rigtig mange frivillige kræfter. Hvis kommunen seriøst ønsker borgerinddragelse og medborgerskab - så skal der ikke bygges boliger på de områder, som udgør grundlaget og drivkraften for fællesskaberne.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne Dalsgaard

Indsendt

14/08/2021 21:53

Sagsnummer

HS5626286

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H320

Kontakt

Henrik Pedersen

Tlf. 4185 9769

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

 

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.