Hermed en 'oplevelsesbeskrivelse' med formål at beskrive (fra et sansemæssigt/følelsesmæssigt perspektiv) værdien af VIMBY og Andelssamfundet i Hjortshøjs bynære økologiske og rekreative landbrug. U.t. er tilknyttet VIMBY i jobafklaringsforløb og er bosiddende i Andelssamfundet.
...Jeg forlader vores lille hus for at gå min yndlingstur, som jeg har gjort det et utal af gange. Med den trange plads i huset er det rart at komme under åben himmel og mærke pladsen og vidderne omkring mig.
Jeg vandrer ned af stierne, forbi søerne, hvor jeg hører gederne bræge. Solen varmer mig, duftene går i næsen og farverne danser. Op forbi gederne, hvor en ældre herre er i gang med at fodre. Han kærer kærligt for gederne, som var de hans egne børn.
Jeg stopper op. Holder vejret. Lige netop her kommer jeg hjem til mit yndlingssted. Jeg står på kanten. Kanten mellem land og by. Med Hjortshøj og Århus i min baglomme og udsigt over Århusbugten foran mig. Grønt så langt øjet rækker og jeg får et stik af skønhed i hjertet.
Jeg følger sporet ned forbi grisene, de hilser dovent. Jeg slår et sving mod øst. Møder en kvinde, som lufter sin hund. Hun kigger mig i øjnene, hilser, smiler. Jeg bliver varm ved tanken om, at der vist gemt i denne lokale vandring i ’Spor i Landskabet’ ligger en indforstået hilse-kultur. Alle kigger op, ser mine øjne, hilser på mig og smiler til mig. Det gør mig glad. Vi deler oplevelsen.
Forbi grønsagsmarken. Forbi udsigtsbænken. Hen til det bølgende kornhav. Bølgerne stiger op og ned. Det lyser neongrønt i solens lys. Her er stille – helt stille! Tankerne bliver lange, laver huller, skaber plads, muskler løsnes.
Jeg går tættere på kornhavet. Lader min hånd glider hen over de bløde toppe, præcis som den gang jeg var barn. Jeg erindrer sidste sommer, hvor min familie og jeg sammen med resten af Andelssamfundets landbrugsfolk drev gennem kornmarken sammen og samlede flyvehavre. Sikken indsats, sikket fællesskab.
Jeg mærker langsomheden, bevæges af skønheden. Mærker glæden ved at denne korn gror og bliver høstet for at lande i VIMBYs bageri. Jeg ved, at kornet kommer forbi Aurion (www.aurion.dk) først – tænk sig hvis vi også havde lokalt mølleri. Jeg drømmer.
Fra jord til bord. Fra korn til brød.
Jeg smiler, for jeg får æren af at slå det lækreste surdejsbrød op i VIMBYs bageri på mandag.
Brød skabes. Smager som en bid af himlen.
Mine tanker glider ind i hverdagen.
For jeg er i jobafklaringsforløb i VIMBY (www.vimby.dk). Grundet følger efter stress og hjernerystelse har jeg måttet forlade mit højt elskede fagfelt. Nu prøver jeg i stedet kræfter med brødet i VIMBYs bageri.
Jeg oplever momentvis at være i det mørke hjørne, hvor solstrålerne viger for sorg over tabte arbejdsfunktioner og begrænsninger i livsudfoldelse. Skam over at stå udenfor arbejdsmarkedet. Tvivl på egne evner og vaklen i forhold til at finde ud af, hvem jeg er på vej til at blive på ny.
Men i mit jobafklaringsforløb i VIMBY møder jeg imødekommende og rummelige mennesker, der får mig til at føle, at jeg passer ind. At også jeg kan lære på ny og være på ny. Mennesker som sender solstråler afsted til mig og andre. Mennesker som får mig til at føle en særlig form for fællesskab. Fællesskab med VÆR-DIG-hed. Og det giver mig en tro og håb på, at det nok skal gå alt sammen.
Fra jord til bord.
Fra korn til brød.
Fra bynært økologisk rekreativt landbrug til Høkerbutikkens sælgende himmelske bagværk.
Fra mørkt hjørne til fællesskab.
Fra uarbejdsdygtighed til nye arbejdsfunktioner.
I VIMBY og i Andelssamfundet i Hjortshøjs bynære økologiske og rekreative landbrug er der plads til, at korn og mennesker kan spire, vokse og gro.
Lad os værne om skønheden, langsomheden, rummeligheden, smagen, nuancerne, udsynet, fællesskabet, landbruget, VÆR-DIG-heden.
En bøn herfra om ikke at inddrage jord, som Andelssamfundet i Hjortshøj lejer af Århus kommune til bebyggelse således, det bynære økologiske og rekreative landbrug kan bestå.