Når jeg læser på Aarhus kommunes hjemmeside, kan jeg konkludere, at der mangler arealer til fritliggende boliger, og så virker det jo besynderligt, at disse (vedhæftet) arealer ikke medtages som en naturlig byafrunding, der i lighed med de eksisterende tilgrænsende boligområder, netop er oplagte til fritliggende boliger - parcelhuse mv:
Klip fra Aarhus kommunes hjemmeside:
”Baggrunden for dette nye spor er, at vi gennem en årrække har set en fraflytning af børnefamilier, der gerne har villet bosætte sig i Aarhus ved at bygge en bolig på egen grund. Disse har imidlertid været en begrænset ressource i Aarhus Kommune, og vi vil med denne plan skabe et grundlag for, at fritliggende boliger også fremadrettet kan tilbydes i Aarhus Kommune.”
Jeg vil derfor anmode om, at disse (vedhæftet) arealer ønskes medtaget til byudvikling, som tidligere ansøgt.