Jeg mener ikke en forøgelse af antal husstande i Skæring området er forsvarligt i forhold til trafikforhold og miljø.
Der er for nyligt indlemmet et stort sommerhus område ved Skæring strand som helårsbeboelse, dette område har igennem flere år haft stigende antal helårs beboere i sommerhuse. Derudover er der indenfor få år udstykket mange parceller på Hjortshøj siden af Grenaavej i Skæring.Trafiktrykket i området ved Skæring Hedevej og Skæring Havvej er allerede over et acceptabelt niveau. Især omkring morgen og eftermiddag hvor børnene har krav på en sikker vej til skole. Trafikmængden i dette tidsrum er så intensiv at der de sidste par år er lange køer for at komme ud af området. Både biler og busser er påvirket. Som situationen er nu er det ikke ansvarligt at sende mindre børn på cykel til skole. Så disse køres nu i bil som så øger trafikmængden yderligere.
En visionær kommune bør klart prioritere ny udstykninger omkring letbane stationer for at styrke den kollektive trafik og mindske miljøpåvirkningen af yderligere biltrafik.