CO2 neutralt samfund? Fjern ikke udviklingsmuligheder fra Andelssamfundet i Hjortshøj.
I slutningen af firserne vil en gruppe borgere tage både et socialt og miljømæssigt ansvar. Vi slår sig sammen, vi laver en aftale med Aarhus Kommune. Sådan opstod Andelssamfundet i Hjortshøj.
Fra starten sørgede vi for blandet boligbebyggelse, der gav plads til forskellige beboere.
I dag har vi ca. 45 lejeboliger, 45 ejerboliger og 16 andelsboliger. Desuden har vi inviteret en kommunal institution med 16 boliger til mennesker med særlige behov indenfor. Hele vejen igennem har vi insisteret på at afsætte areal til fælleshuse til understøttelse af netop fællesskabet
Fra starten tog vi et miljøansvar indenfor byggeri, energi, vandforbrug, jordbrug m.m. Disse tiltag er under løbende udvikling og beskrevet udmærket i andre høringssvar.
At komme igang kostede os stort engagement, mange kræfter, og også penge, for der var også modstand. F.eks. kunne vi i begyndelsen ikke låne penge hos kreditforeningerne. Så vi lagde ud med at betale renter på 9%.
Men hvis flere borgere havde villet det samme dengang i firserne, og hvis man ikke havde skullet møde så meget modstand fra forskellige sider, så havde Danmark måske været længere i dag med et CO2 neutralt samfund.
Det er nemt at være bagklog. Men uforståeligt at Aarhus Kommune vil trække en del af tæppet væk fra et Andelssamfund = en gruppe borgere, der igen og igen på trods af alskens modstand har genopfundet sig selv gennem 30 år.