Vi er mange ældre mennesker i Mårslet, som syntes, at der er et stort behov for private udlejningsboliger til den ældre generation, som gerne vil af med deres store huse til børnefamilier, og blive i deres nærområde, tæt på deres netværk.
De ældre mennesker har også mulighed for at hjælpe hinanden, hvis de bor rimelig tæt, hvilken kommunen kun kan bifalde, da det kan mindske udgifterne for det offentlige.
Derfor ser vi frem til, at der bliver bygget lejligheder ude ved Tranbjerggård tæt på letbanen.
Trafikken igennem Mårslet er enorm og burde aflastes, hvilket bl.a. kan ske ved, at der bliver bebygget nord for byen tættere på Aarhus. En vej nord om Tranbjerggård med forbindelse til Beder/Bering vejen, vil ligeledes afhjælpe trafikken i midtbyen og forbi skolen.