Jeg skal hermed give mit høringssvar til den offentlige høring over udkast til Temaplan "Arealer til alle boligtyper" og miljøvurdering af udkastet

Boligbehovet i planperioden
Som det fremgår af planens grundlag på udkastets side 7, er hele planen baseret på en antagelse om, at en tidligere kraftige befolkningstilvækst fortsætter.
På dette afgørende punkt, er hele plangrundlaget utilstrækkeligt oplyst. Der fremgår alene grafer, som tilsiger, at tilvæksten af parcelhuse i boligmassen ikke er væsentligt forøget, mens der på ingen måde foreligger nogen opgørelser eller tal, som viser befolkningstilvækstens udvikling. Således har man misvisende i teksten blot valgt at pulje befolkningstilvæksten for hele perioden 2013-2019, for at komme frem til en mærkbar gennemsnitlig tilvækst.
På dette afgørende punkt forekommer hele plangrundlaget utilstrækkeligt oplyst og endog misvisende, idet de seneste års fravær af samme tilvækst ikke fremgår, hvortil det er min klare opfattelse, at befolkningstilvæksten over de seneste år viser et mærkbart andet billede af en lavere befolkningstilvækst for kommunen.

Om boligmassens udvikling må det samlet konkluderes, at der er et overskud boliger til rådighed i Aarhus Kommune, hvoraf flere lejeboliger for tiden står tomme, hvor udlejere ser sig nødsaget til at tilbyde gratis leje i 3 måneder for at tiltrække lejere til de mange tomme boliger. Denne realitet berører planen dog også indirekte ved at omtale den kraftigt accelererende boligtilvækst i Aarhus Kommune, hvortil det så rigtigt påpeges, at Aarhus Kommune ikke står i en aktuel situation, hvor der produceres for få boliger. Som en afgørende fejlslutning, omtaler udkastet overraskende i underafsnit 3, at der derfor fokuseres på at opretholde den mulige boligproduktion, som netop har vist sig, at være mærkbart højere end hvad markedet efterspørger. Videre følger det af sidste underafsnit, at den befolkningsgruppe, som efterspørger fritliggende boliger netop er dalende på baggrund af nettofraflytning fra kommunen, hvilket afgørende taler imod behovet for at udbygge med yderligere fritliggende boliger, som på baggrund af prisstigningerne de sidste år, må forventes at have en endnu mere snæver befolkningsgruppe som aftagere, hvilket udkastet på ingen måder har taget højde for i sine konklusion. Der henvises alene til dette forhold som en usikkerhed under underafsnit 4 og 5 i det afsnittet UDBUD AF GRUNDE TIL FRITLIGGENDE BOLIGER MATCHER IKKE EFTERSPØRGSLEN.

Således har udkastet til temaplanen på ingen måde nærmere sandsynliggjort, at der foreligger noget samfundsmæssigt behov for udbygning af den boligmasse, som udkastet til temaplanen bygger på og anfører.
Der foreligger således ingen sandsynliggjorte samfundsmæssige hensyn og interesser for udlægningen af arealer til de nye boligområder i planen, hvortil det må påpeges, at de privatretlige interesser hos lodsejer og bygherre ikke kan danne det saglige grundlag for planlægningen.

I forhold til udkastets påtænkte udlægning af arealer til boligbebyggelse ved Skæring

Fjernelse af bevaringsværdigt landskab
Den vestlige del udpegede område i udkastet omfatter store dele af et bevaringsværdigt landskab. Landskabet indeholder her unikke bakkede landskabstræk, som for landskabet i og omkring Skæring er unikt og indgår som en del af bakket landskab og vådområdelandskab, som ikke er at finde andre stedet denne del af kommunen. På forslagets side 27, mangler der helt grundlæggende landskabsbeskrivelser, hvortil der helt grundlæggende forvaltningsmæssigt, mangler en begrundelse for på hvilket grundlag, at administrationen i kommunen pludseligt måtte være kommet frem til, at der ikke længere er noget bevaringsværdigt landskab i området - og hvorfor et skæmmende parcelhusområde måtte passe ind i landskabet. Et parcelhusområde i denne del af Skæring vil tvært imod dominere landskabet, hvilket i særlig grad angår udkastet bebyggelse af bakkedrag og skråninger i det bevaringsværdige landskab, hvortil udkastet til planen, slet ikke bærer på nogen vurdering eller begrundelse for, hvorfor landskabet ikke længere pludseligt skulle have mistet sin karakter af bevaringsværdig landskab.
Det usammenhængende og løsthængende eneste begrundelse, som fremgår, er en beskrivelser om, at arealet af bevaringsværdigt landskab ikke indskrænkes, hvilket selvsagt ikke hjælper på den helt fraværende begrundelse for at landskabet pliudselig skulle have ændret karakter til ikke bevaringsværdigt landskab.

Moblitetsforhold
Som udkastet også så korrekt beskriver, er det angivne område i Skæring dårligt beliggende i forhold til vejforsyning. Skæring Hedevej har allerede over den sidste tid oplevet en stor stigning i trafikmængde gennem bl.a. trafik fra det tidligere sommerhusområde til bl.a. Føtex. Dette forhold taler selv imod, at det udlagte areal kan betjenes med en yderligere trakfikbelastning af Skæring Hedevej. Videre er flere små skolebørn tvunget til at skulle krydse Skæring Hedevej, som i forvejen udbyder en stor fare for deres daglige vej til skolen. I denne forbindelse vil det udlagte område, både for så vidt angår skolebørn og trafikbelastning, forværre dette problem. I forhold til alternativ med vejtilslutning på Skovlundvej er overkørslen til Grenåvej reguleret med et signalanlæg, hvortil trafikmængden på Skovlundvej er betragteligt lavere end på Skæring Hedevej, som i morgentimerne i forvejen er belastet af lang trafikkø ved Egå Havvej, hvilket på ingen måde er medtaget i beskrivelsen.

Naturforhold
Udkastets områder i forhold til Skæring, er beliggende i forbindelse med ikke registreret § 3-beskyttede arealer med våde naturtyper som mose, hvortil det må antages at flere bilag IV-arter har yngle- og rasteområde på disse arealer. Bebyggelse af de tilstødende arealer med beboelse vil i denne forbindelse medføre støj fra beboelsesområdet, som afgørende vil forstyrre dyrelivet i disse områder. Hertil vil boligbebyggelser og terrænændringer, samt de ændrede dræningsforhold afgørende ændre strømningsforholdene for overfladevand, således at de våde § 3-arealer vil helt eller delvist udtørre.

Konsekvenserne for Skæring By
Skæring By har i forvejen været udbygget af flere omgange med intetsigende tætbebyggede parcelhuskvarterer bl.a. ved Egå Møllevej og Hjorthøjvej, som på ingen måde har bidraget til byens kulturliv, friluftsliv eller sammenhængskraft.
Tvært imod har de sidste lokalplaner udbygget byen med flere døde afkroge af tæt bebyggede rækkehuse-, og parcelhusørkener, som nu dominerer byen. Parcelhus- og rækkehusørkener som på ingen måde har bidraget positivt til udviklingen af Skæring By eller bidraget til nogen form for byliv eller sammenhængskraft.
Således vil boligområdet i udkastet afgørende yderligere svække Skæring By ved at dominere byen med endnu en død og intetsigende og kæmpemæssig afkrog med parcelhusørken, som ved dens størrelse, synlighed og påvirkning afgørende vil dominere denne del af Skæring By og yderligere vil skade og svække byens sammenhængskraft. Hertil vil en inddragelse af arealerne til boligbebyggelse afskære en vigtig adgang for bydelens adgang til ture i det åbne land langs varmeledningsstien og fjerne et bevaringsværdigt landskab omkring Bakkegården, som fremstår som et meget tydeligt og særpræget landskab i området.