Jeg skal her som privat person protestere på det kraftigste mod temaplanen - specielt i relation til Hjortshøj.

Efterspørgsel på arealer.
Som temaplanen læses, sigtes der mod borgere der ønsker “fritliggende bolig i vores mindre bysamfund”. Paradoksalt nok vil det medfører det mindre/færre fritliggende arealer og større bysamfund. Efter som Århus er danmarks 2. største by, der tilmed er universitetsby, må man forvente:
1) Fraflyttende borgere - det forventes vel ikke at byen skal holde på samtlige færdigstuderende?
2) En vis mangel på ønskeboliger - det er et fælles fænomen for alle storbyer.

Desuden virker argumentationen og fremsættelsen af de mange tal som indledende overvejelser og ikke som fakta. Eksemplet med Skanderborgs priser er en tolkning. Man kan lige så vel argumentere, at Skanderborg har for få grunde, og at efterspørgsel dermed presser priserne op. Man kunne også pointere, at den nuværende situation tilsyneladende har hjulpet med at holde priserne nede i Århus. Desuden nævnes det på side 7; “Aarhus Kommune er således ikke aktuelt i en situation, hvor der produceres for få boliger”. Det synes at stå i kontrast til den følgende vurdering: “ antallet af attraktive byggegrunde til fritliggende boliger de seneste år ikke har matchet efterspørgslen”.
Der har længe været snak om problematikken i, at yderområderne i Danmark affolkes. Det forholder man sig ikke til nogetsteds. I det hele taget virker det som om der opsøges tal der kan bære et argument. Som temaplanen læses, virker det ikke som om udbud, efterspørgsel, priser og andre påvirkninger af området er undersøgt til bunds. Der skrives meget langt om tallene, men på løst grundlag. Det nævnes flere steder at angivne tal “kan være udtryk for….” - altså gisninger. Man vælger at tolke i én retning - men kunne lige så vel tolke i en anden.
Det bemærkes side 8; “Det er vanskeligt at anslå den mængde af byggegrunde til fritliggende boliger, der vil skulle udbydes for at modsvare efterspørgselssituationen”. Herefter regnes alligevel frem til et resultat man så arbejder ud fra.
På side 8 noteres; “...befolkningstilvæksten ikke er konstant og på den baggrund er der taget udgangspunkt i en uændret befolkningsudvikling”. Det virker en smule symptomatisk, at man tager udgangspunkt i data, der, som det netop indrømmes, ikke er “hårde fakta”.

Velfungerende lokalsamfund.
Flere indbyggere er ikke pr. definition lig “flere og bedre funktioner og endnu mere liv”, endsige “øget privat og offentlig service og bedre indkøbsmuligheder”. Det kræver en menneskelig faktor man ikke kan gennemtvinge alene med fysiske rammer. I modsat fald ville der være direkte sammenhæng mellem indbyggerantal og lokalt “liv” og service niveau. Det er naturligvis ikke tilfældet. Alligevel bliver det her brugt som en slags faktuelt argument. Desuden synes “endnu mere liv” at modarbejde netop arealer med “mindre bysamfund”.
På side 7 noteres: “I forbindelse med udviklingen af de nye boligområder ønsket indtænkt rekreative tilbud, stiforbindelser, nye naturområder og lignende, der bidrager til at hæve den samlede kvalitet i det lokale bysamfund”. Det kan jo være meget fint for nogle af de nævnte områder, men for Hjortshøj viser sætningen mest, at man ikke har sat sig ind i lokalsamfundet. Det er et ønske - der allerede er opfyldt før man griber ind i Hjortshøjs samfund - som på ingen måde stiller løfter til lokalsamfundet. Til skærende kontrast inddrages netop nogle af de mest brugte naturområder og stisystemer i Hjortshøj.
Der gøres meget ud af, at der skal være blandede boligtyper, for at skabe diversitet i lokalsamfundene. Diversiteten forefindes allerede i rigt mål i Hjortshøj, allerede FØR man skeler til Andelssamfundet. Og netop Andelssamfundet er unikt - ikke bare for Hjortshøj, men for hele Århus kommune. Det trækker sågar internationalt besøg - specielt i forhold til bæredygtighed, økologi, vedvarende energi og den nylige og nærmest dystopiske klimarapport. Ligemeget hvordan man ellers anskuer tingene, er temaplanen for Hjortshøj et destruktivt indgreb - også i Andelssamfundet.

Lokalsamfundet i Hjortshøj
Mens temaplanen bruger en del sider på, hvordan man ønsker at mulige rammer kan udvikle lokalsamfundet, har Hjortshøj allerede et særdeles socialt, bredt og aktivt lokalmiljø. Af ressourcer kan i flæng nævnes:

Lokal Brugs, der kører så godt at byens anden Brugs måtte lukke.
Pizzaria
Burgerbar
Læge
Sundhedshus
Skolens hal bliver brugt meget i fritiden
Boldbaner
Multihal (under opførelse på initiativ af rent lokale kræfter)

Derudover kan der om det sociale liv i landsbyen nævnes:

Forskellige kor i og uden for kirke regi
Fællesspisning på skolen
Skt. Hans aften i byparken
Silent Groove i byparken
Loppemarked foran brugsen
Popup Hjort - festival der inkluderer hele byen
Løbeklubber
Lokale bands

De her nævnte elementer er på ingen måde udtømmende, men viser noget om hvad Hjortshøj er og kan.

Andelssamfundet i Hjortshøj.
Andelssamfundet er et helt kapitel for sig, der kan skrives side op og ned om. Lige så mangfoldigt og kulturrigt Hjortshøj er, lige så meget kan Andelssamfundet i sig selv byde på. Det er vel at mærke ikke ekskluderende, men åbent i en sådan grad, at ikke blot Hjortshøjs borgere, men hele oplandet løbende finder vej forbi, og gør brug af Høkerbutikken, Æggedøgneren, Petersborg, De 4 istider, Genbyggeren, Genbrugsen, Fikseværkstedet og meget, meget andet. Det gennemgås nærmere i andre høringssvar.
I afsnittet der direkte omhandler Hjortshøj noteres: “...boformen kan videreudvikles med eksperimentelt byggeri”. Det forefindes allerede i Andelssamfundet, som man griber destruktivt ind i. Som læser sidder man tilbage og undrer sig over, om der overhovedet ligger en forståelse af hvad Andelssamfundet er, forud for valget om at gribe ind i det.
Da kommunen kun ejer ⅓ af arealet, må man gå ud fra at størstedelen af arealet skal eksproprieres. Og det til trods for at der side 42 noteres; "...vil der formentlig kun kunne genereres plads til omkring 70 fritliggende boliger".

Mobilitetshensyn:
Adgangen til Østergårdstoften skal ske gennem Hjortshøj Møllevej eller første stykke af Gammel Kirkevej. Begge steder er vejen særdeles smal - to små personbiler kan ikke passere hinanden uden at den ene skal ud i rabatten. Derudover tilgås begge veje fra andre små veje i Hjortshøj.
Én ting er at sidste del af Gammel Kirkevej tænkes udvidet. Det er et område med mange børnefamilier og et stort antal bløde trafikanter. Netop den strækning bruges i så høj grad af Hjortshøjs beboere, at det er en sjældenhed at se vejen blottet for bløde trafikanter - på alle tidspunkter af dagen. Det var ekstra tydeligt under corona nedlukningen, hvor stien langs det østlige hegn langs marken ned mod banelegemet udviklede 3 spor!
En anden ting er, at den massive forøgelse af trafikken skal igennem først et område med mange børn (sidste del af Gammel Kirkevej) - specielt om morgenen, derefter ind igennem små veje i Hjortshøj - igen med børn på vej til skole, og endelig skal bilerne ud på Mejlbyvej, der i forvejen er tungt trafikeret. At udvide med cykelsti på et stykke af Gammel Kirkevej ændrer ikke på den massive tilføjelse af trafikken gennem Hjortshøj. Allerede nu er niveauet af trafikken i Hjortshøj et problem! At kalde det for "vanskeligt" og "lidt udfordrende" er på ingen måde tilstrækkeligt beskrivende for situationen.

Konklution.
Som borger der læser temaplanen, opleves en plan på løse argumenter, der opgør et behov på tal der kan pege i modsat retning.
Nogle af lokalsamfundene vil helt sikkert tage imod tilvæksten med kyshånd. Der ligger helt sikkert også en interesse i at varetage boligsituationen i hele Århus kommune bag kommuneplanen. Til gengæld virker det som om man ikke har sat sig ind i de enkelte lokalsamfund i en sådan grad, at det tilsyneladende løse grundlag fremstår som rimeligt, fornuftigt og ønskeligt. For Hjortshøj bliver det desværre tværtimod. Oven i købet med relativt få grunde som resultat. Det giver en ...... ærgerlig ...... fremstilling.
Det opfordres derfor på det kraftigste til, at Hjortshøj udelades af temaplanen. Det reelle behov fremstår usikkert og tåget. Hvis det menes at areal-størrelserne fra Hjortshøj er bydende nødvendige, må det kunne findes andre steder der giver mere mening. Som præsenteret bidrager temaplanen alene med flere mennesker, destruktivt indgreb og hasarderede trafikforhold.
Det ville give langt større og fornuftig mening, at Århus kommune skeler til den nye klimarapport, og netop profilerer sig med en ressource som Andelssamfundet. Det er vel at mærke også en profilering på internationalt plan.
Er man reelt interesseret i at udvikle Hjortshøj, kunne man netop gå i dialog med Andelssamfundet og undersøge om, og hvordan, man kunne udvikle Andelssamfundet yderligere. Kunne man bidrage med ressourcer der kunne øge stedets faktor som internationalt videnscenter? Kigger man på nævnte klimarapport, synes det at være absolut nødvendigt - nu.