Gå til hovedindhold
Arealer til alle boligtyper

Skæring skal udvikles med omtanke

Når rådmanden siger “at dette er trin 2-3 i en proces der skal nå til 100 før der står huse” - så er de her absolut de vigtigste. Når først lokalplanen kommer i høring - så er det besluttet at der skal være mange huse - så kan det ikke debatteres. Det eneste der så er tilbage er lidt med antal, placering og så kan kommunen smide en legeplads og lidt cykelsti ind for at forsøde den svære pille der skal sluges - ingen grundlæggende ting kan ændres.

Herudover har den afdeling der står for at sikre inddragelse og information af borgere fejlet komplet. At der ikke bare er en medarbejder i afdelingen der har lavet en “denne store plan- hvilke områder bliver særligt påvirket?” Vurdering og tænkt at skæring ikke skulle ekstra informeres er mig ubegribeligt. Tænk at dække sig ind under at have lagt det op på egen hjemmeside og lidt sociale medier. De kunne have kommet så meget i forkøbet ved at indrykke i lokalavisen og lokale Facebook grupper.
Virkelig dårligt forudset. Jeg oplever så mange lokale herude der slet ikke aner hvad der er under opsejling. De har slet ikke været deres ansvar for formidling bevidst.

Det er en slet skjult fokusering på profitmaksimering og det er uden omtanke for områdets infrastruktur og særegne kende.
I samtlige lokalplaner står der beskrevet områdets særegne historie, lokalsamfund, natur, kultur og hvordan det forlanges overholdt og afspejlet i om og tilbygninger således at den enkelte borger skal sikre at de gør deres til at bevare det lokale historiske og kulturelle skæring - og så er der lidt ekstra pres på boliger, flere skatteborgere i kommunen (i stedet for af de skal pendle og lægge skattekroner i en anden kommune) og så en driftig byggemand der vifter med pengesedler - og pludselig gælder samtlige regler ikke for kommunen - nu skal skæring plastres til med huse. Der er ikke engang gjort sig den ulejlighed at tage tyren ved hornene og så lave nogle infrastrukturløsninger med nye adgangsveje og lign. Der vil kunne fungere - for det går nok for meget ud over profitten.

Og at den langsigtede plan så viser at alt mere eller mindre skal bygges til - at der ikke engang er indlagt ekstra områder til skov - det bliver bare fra Mark til huse - ingen ekstra skov. Det er mig ubegribeligt. Og at Århus kommune så har fine strategier i andre magistrater om “bynær skov” “forgrønning” biodiversitet, urbane haver, og andre floskler. Det klinger hult når der udelukkende fokuseres på huse.
Hele projektet er uden omtanke for alle andre indsatser Århus Kommune ellers laver og uden omtanke for det eksisterende skæring.
Det er som om der er blevet fundet nogle marker tæt på byen, der hurtigt og billigt kan blive til faktisk ret mange ekstra boliger og så laver man lige en plan med venstre hånd og tænker den går nok igennem. Der er så mange steder planen er helt ude af trit med strategi, handleplaner og forståelse for lokalsamfund.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Michael Maagaard

Indsendt

26/08/2021 01:02

Sagsnummer

HS8642915

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H320

Kontakt

Henrik Pedersen

Tlf. 4185 9769

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

 

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.