De fleste vil nok mene, at lige præcis deres by kan og er noget særligt. Der er meget få byer som Hjortshøj, hvor alle de mennesker jeg møder, der oplever byen samstemmende taler om, hvor særlig en stemning byen har.
Et af byens bankende hjerter er Andelssamfundet og de arealer, der er omkring AIH. Et område, der åbnes op for hele byen og som fungerer som et samlingspunkt; et fælles tredje og et helt unikt læringsmiljø for vores børn.
Det er med garanti nogle flotte grunde, men dem er der altså også mange andre gode steder til - det her er græsrødder, der allerede er spiret.