Høringssvar. Landsforeningen Det Fælles Bedste protesterer mod temaplanforslagets arealudlæg i Hjortshøj.

• Det vil få en klar negativ indvirkning på klima- og biodiversitet i området og kommunen
• Forskning viser, at området er et vigtigt eksperimentarium for bæredygtige tiltag, som kommunens planer vil forringe og true
• Temaplanen forringer mulighederne for vigtige borgerdrevne initiativer og en byudvikling med de mange lokale fællesskaber,
som lokale borgere har iværksat gennem de sidste 30 år. Fællesskaberne skaber unikke betingelser for fremtidens demokrati og visionære koblinger mellem borger og natur
• Temaplanen har direkte negativ indvirkning på inklusionstiltag for borgere med særlige behov; disse tiltag er skabt gennem mange års indsats fra lokale borgere med støtte fra kommunen
• Temaplanen fortsætter en politik for byudvikling som truer Aarhus med at blive en af de mest klima- og biodiversitetsbelastende kommuner i landet, ganske uden forståelse for natur og miljøhensyn. Stik mod de parametre som fremsynede kommuner skal repræsentere for at skabe en bæredygtig udvikling.

Vi opfordrer derfor til, at de anviste arealer til fremtidig boligbebyggelse i Hjortshøj udtages af Temaplanen. Baggrunden for dette uddybes i det følgende:

1. Andelssamfundet, klima og biodiversitet

Fra 2017-2020 gennemførte det danske forskningsprojekt COMPASS en analyse af en række miljøfællesskaber, heriblandt af Andelssamfundet i Hjortshøj . Resultatet var sigende: Klimabelastningen i form af C02 aftryk ligger 30-40% under landsgennemsnittet. Tidligere analyser vise samme resultat.

Resultatet skyldes andelssamfundets ’fælles fysiske og sociale strukturer’. Dvs. dets indretning med et lokalt landbrug der producerer fødevarer på en bæredygtig måde, med bæredygtige huse, brug af vedvarende energi, deleordninger med fælles el-biler og el-cykler. Dagligvarebutik med økologiske varer (bl.a. fra landbruget), fællesspisning og genbrugsbutikker m.m. er andre dele af forklaringen.

Tilsammen har disse ting skabt et unikt forbillede for omstillingen til bæredygtighed. Et visitkort, der viser hvordan vi kan indrette os med en fremtidig livsstil, som er langt mere bæredygtig, en livsstil som udgør et meget væsentligt element i en samlet klimastrategi for ethvert land. Det er bl.a. derfor, Andelssamfundet i Hjortshøj årligt modtager besøg af turister fra alle dele af verden og har organiseret rundvisninger med fortællingen om de fællesskaber og den hverdag, der er grundlag for den langt større bæredygtighed, og gennem årene har modtaget priser for sit arbejde.

Landbruget er en central del af Andelssamfundet i Hjortshøj. Det består bl.a. af:

* Grøntsagsordningen, hvor mere end 100 lokale beboere fra Hjortshøj Landsby og lokalsamfund samt AIH hjælpes om at producere mere end 30 forskellige slags giftfrie grøntsager til mange måneders forsyning. Andelssamfundet producerer med andre ord lokale, giftfrie, emballagefrie, transportfrie, sunde grøntsager og understøtter derved en plantebaseret livsstil og lærer gennem produktionsprocesserne unge og voksne, hvordan man kan dyrke sine egne fødevarer lokalt.

* Dyrehold med 200 høns i mobilt hønsehus, der lever under dyrevenlige forhold, afgræsser og gøder skiftende områder og producerer sunde, velsmagende græs-æg til lokal forsyning og salg for alle i området.

* Geder og grise er store attraktioner for familier med mindre børn, institutioner og skoler. De passes af frivillige og kødet fra de voksne dyr sælges i Høkeren, Vimbyfondens økologiske dagligvarebutik, som er åben for lokalsamfundet.

* Andelssamfundet har i mange år haft køer som afgræsser og gøder markerne (de afventer i øjeblikket et nyt staldprojekt og har derfor ikke køer p.t.).

* På markerne dyrkes korn og grøntsager; der vokser kløvergræs, som lagrer CO2 og opbygger jordens frugtbarhed. Landbruget er indrettet med sædskifte, så jordens indhold af næringsstoffer får maksimale betingelser.

* Kornet er økologisk, dyrket uden pesticider og kunstgødning og er af meget høj kvalitet. Det sendes til Aurion, som kværner til mel, hvoraf AIH genbruger til produktion af brød i eget bageri. Bageriet sælger sine produkter i Høkeren – lokalt, giftfrit, selvproduceret fødevarer = principperne fra fremtidens fødevareforsyning.

* Frugtplantage. AIH har indrettet sig med en æbleplantage, som producerer økologisk æblemost. Der er etableret bistader, så der skabes en kobling mellem bistader, honningproduktion og frugtplantagen.

* AIH har et projekt ’økologisk skolegård’ som arbejder med formidling til besøgende skoleklasser, børnehaver og andre større grupper og er på den måde med til at formidle omstillingen til praksis og hverdag til kommende generationer.

* Projektet ’Vild med Vilje’ arbejder for at indrette hotspots med biodiversitet, vild natur og artsmangfoldighed.
Landbruget foregår i samspil med ’spor i landskabet’ som består af en række af vandrestier, bålplads, siddepladser, der inviterer områdets familier og børn til at vandre i landskabet og nyde dyrene, frugtbarheden, fuglelivet og naturen.

* Det kombineres med høstmarked, hvor Andelssamfundet hvert år får besøg af 800-1000 borgere, der ser hvordan Andelssamfundet har indrettet sig.

Samlet skaber dette en fortælling og en formidling både lokalt og videre ud, som handler om en livsstil, der tager ganske anderledes hensyn til klima og biodiversitet. Om at indrette sig med en anden og mere bæredygtig hverdag.

Det er det, Temaplanen nu vil beskære ved at udstykke arealer til boliger ved Hjortshøj.
Temaplanen planlægger at udtage 6 hektar, hvilket er mere end en tredjedel af et i forvejen beskedent driftsareal til landbrugets mange aktiviteter. Man vil bl.a. give plads til flere rækker af nye parcelhuse. Men det er ingen naturlov, ingen given ting, at Aarhus skal lægge grunde til hus med have hele vejen rundt. Måske skal vi ikke alle sammen bo i byerne, endsige i Aarhus. Måske skal Aarhus ikke ende med at blive et betonhelvede kombineret med en ørken af parcelhusforstæder. Måske skal vi passe på naturen, dét vi har tilbage af den. Passe på de grønne kiler og åndehuller omkring større byer som Aarhus, steder hvor det er muligt at tage hensyn til biodiversitet, natur og miljø.
Måske skal vi prioritere klima over kommunens skatteindtægter fra stadigt flere nye skatteborgere. Indrette os bæredygtigt og prioritere dét og kommende generationer, frem for at prioritere en årlig tilflytning på 5.000 nye borgere, som ’vi’ – politikerne - kun tager imod, fordi det er en del af Byrådets vækstplaner: At blive flere, større, flere skatteborgere og et større skattegrundlag.

Vi er nødt til at standse den politik inden den ødelægger klima og miljø. Politikernes væksttanker rummer intet hensyn til kloden, til klimaet og miljøet eller den truede biodiversitet. De giver ikke plads til at tage hensyn til fremtidige generationer. Det handler kun om én ting: Penge.
Udstykning til 3-400 nye boliger vil betyde en forøgelse af transporten omkring Hjortshøj på ca. 10%. Hver bolig udløser i gennemsnit 1,4 tilkommende biler, altså små 500 ekstra biler som på daglig basis tilfører atmosfæren CO2, partikler og giver flere støjgener, samt mere årsag til trafikulykker. Trafikbelastningen vil især blive voldsom på Virupvej, i området omkring stationen og skolen og på Hjortshøj Møllevej og Gammel Kirkevej. Det er områder, som i forvejen er trafikbelastede.

Men kloden og vi er på vej ind i megakriser; IPCC’s seneste rapport er et godt eksempel. Det kan vi ikke tillade os at sidde overhøring. Derfor skal vi heller ikke beskære og decimere de meget, meget få, virkelig visionære tiltag der er inden for bæredygtighed i Aarhus. Vi skal tværtimod støtte dem og udbrede dem. Andelssamfundet og Hjortshøj lokalområde er indlysende eksempler på fremtidens bæredygtighed. Det skal støttes og understøttes, ikke ødelægges og begrænses. Det håber vi, Byrådet vil forstå. Kommunens klimaplan for de kommende år taler sit tydelige sprog om nødvendigheden af at omstille til bæredygtighed straks. Målet er nul-udledning af C02 i 2030. Men hvordan i alverden skulle man kunne nå det, hvis man blot fortsætter med at bygge mere og nedlægge de efterhånden få tilbageværende grønne åndehuller til fordel for mere klimaskadeligt byggeri og transport.


2. Kommunens Temaplaner tilsidesætter borgerdrevne initiativer, der skaber fællesskaber, lokale jobs og inklusion

Frivillighed og borgerdreven lokalsamfundsudvikling.
Alt arbejde i forbindelse med AIH’s landbrug varetages af lokale frivillige i en række fællesskaber. Det samme gælder de mange andre initiativer som gør Andelssamfundet og lokalsamfundet omkring Landsbyen Hjortshøj til et levende, dynamisk sted.
Landsbyfællesskabet i Hjortshøj er stærkt. Der bliver skabt festivaler, teater- og kulturarrangementer, spillet musik, samlet ind til og igangsat byggeri af et Multihus. Og Andelssamfundet i Hjortshøj er en kraftfuld dynamo i hele dette landsbyfællesskab.

I de sidste 30 år har livet i og omkring Andelssamfundet været baseret på visioner og stærke værdier. Det har handlet om indbydende rummelige fællesskaber, social ansvarlighed, inklusion og en borgerdreven landsbyudvikling. Det er alt det, Aarhus Kommune så stærkt plæderer for, når Byråd og forvaltning taler fremtidens Aarhus og Klimaansvarlighed. Nu vil Temaplanen reducere præcis disse initiativer, når den trækker afgørende arealer ud og dermed reducerer de rammer, hvorunder fællesskaberne skal trives og foregå.

Men fremtidens bæredygtighed skal netop skabes gennem borgerinitiativer som i samspil med kommunerne og det lokale erhvervsliv indretter hverdagslivet med klimahensyn og demokrati. Hvor vi som borgere selv tager ansvar, så det ikke er politikernes ansvar at skulle tackle omstillingen alene.
Så er det et ualmindeligt ringe signal at sende til Aarhus borgere, at kommunens bystyre vil blæse på borgerstyrede initiativer, blæse på lokale fællesskaber og borgernes klimaansvarlighed.

Inklusionsprojekter, VIMBY.
Andelssamfundet indledte i 2001 et samarbejde med politikerne i Aarhus. Med landbruget som udgangspunkt ville man etablere et privat dagtilbud med meningsfulde arbejdspladser tilpasset borgere med særlige behov. Planerne rummede bl.a. opførelse af en stald, et drivhus, et værksted samt gårdbutik. Steder der kunne blive støttende og trygge arbejdspladser for borgere med særlige behov.

Planens første fase blev indviet i 2012 med et kommunalt bo- og dagtilbud. Planens næste fase med etablering af meningsfulde arbejdspladser mødte opbakning mange steder fra. Realdania støttede realiseringen med 6 mio. kr. Et tilsvarende beløb indsamledes blandt borgere i Hjortshøj, så var 12 mio. kr. til etablering af faciliteterne i dagtilbuddet, de meningsfulde arbejdspladser for beboerne i bo- og dagtilbuddet.

Siden har Andelssamfundet og Real Dania realiseret dele af planen med stor succes og hele initiativet har indtil nu betydet etablering af 7 private og 6 offentlige arbejdspladser, aktivering af frivillige og 8 arbejdspladser til beboerne i bo- og dagtilbuddet.
Templanens forslag om at reducere landbrugsarealet fjerner grundlaget i form af fysiske og økonomiske forudsætninger for en videre udvikling af dagtilbuddet med meningsfulde arbejdspladser. Politikerne i Århus Kommune har været en meget aktiv og positiv partner i udviklingen af Andelssamfundet, og ikke mindst i planlægningen og skabelsen af bo- og dagtilbud i tilknytning til Andelssamfundet og landbruget. Derfor virker det helt uforståeligt, at Temaplanen rummer arealudlæg, der vil umuliggøre realiseringen af de samlede planer. Det Fælles Bedste foreslår derfor, at de angivne arealudlæg i Hjortshøj, og især den del der udtager landbrugsarealer fra den nuværende forpagtning, udgår af Temaplanen.

3. Hjælp os med at passe på landbruget og dermed på Hjortshøj

Landbruget er en stærk skaber af sociale fællesskaber. Ikke bare konkrete arbejdsfællesskaber, men landbruget er også et sted, hvor nytilflyttede får skabt deres første kontakter i Hjortshøj, og hvorfra der til stadighed kommer nye tilbud om aktiviteter og social inklusion til alle i området. Det er her borgere kan mødes på uformel vis i et større lokalt meningsfuldt fællesskab.

Temaplanens inddragelse af arealer vil begrænse disse positive funktioner. Med landbruget og Andelssamfundet som omdrejningspunkt har indbyggerne i Hjortshøj fundet lokale løsninger på globale udfordringer, og de har gjort det i et stærkt partnerskab med politikere og forvaltningen i Århus Kommune.
Som vi ser det, er det netop sådanne initiativer, der skal til, hvis de kommende års store indsats for omstillingen til bæredygtighed skal blive til virkelighed. Det er mange borgeres frivillige arbejde gennem mange år, der har skabt disse fællesskaber og en levende og attraktiv landsby med overskud til at påtage sig et socialt ansvar og samtidig tænke i klima- og biodiversitetshensyn. Det er præcis sådanne initiativer, der skal til for at fastholde en positiv og fremsynet byudvikling.
Andelssamfundet har udviklet sociale, miljømæssige og økonomiske løsninger, som Århus kan være stolt af, og som kan inspirere folk. Det er ikke kommet af sig selv - det har taget 30 år at skabe.
Det Fælles Bedste opfordrer til, at der indledes en tæt dialog om, hvordan borgere og kommune kan opnås en effektiv beskyttelse af de kvaliteter, der findes i Hjortshøj. Politikere og Århus Kommune kan støtte denne udvikling ved at hjælpe indbyggerne i Hjortshøj med en fastholdelse af arealet, fremtidssikre arealet til landbrugsdrift i form af langtidsforpagtning og lokalplanlægning og i sidste instans hjælpe det borgerinitiativ, der senest er taget med henblik på eventuelt at købe de 17 hektar til fremtidig fastlåsning til landbrugsformål med et særligt hensyn til borgere med særlige behov.
Forudsætningen for det hele er, at der ikke udtages arealer af det nuværende forpagtningsareal. Det Fælles Bedste håber på politikernes og Århus Byråds hjælp til - i første omgang ved at undlade de foreslåede arealudlæg i Hjortshøj i Temaplanen.

Med venlig hilsen
På vegne af Landsforeningen Det Fælles Bedste
Niels Aagaard (formand)