Som spejderleder oplever jeg ugentligt hvor værdifulde de “grønne arealer” i Skæring er både for for børn og unge og voksne, og hvor få af disse områder, der reelt er tilbage. Jeg er bekymret for en udvikling ad modus Risskov, hvor hovedparten af de “åbne områder” over tiden er blevet inddraget til bebyggelse. Vel er markarealer ikke at regne for vild natur - men er der først “lagt asfalt på”, så er det endegyldigt forbi for det åbne land. Jeg mener, at en yderligere tilvækst af op mod 450 boliger i det nordlige Skæring vil være et meget voldsomt og - nok så væsentligt - uopretteligt slag mod naturen i området og stedets karakter som “åndehul”. Jeg så langt hellere at kommunen tænkte “grønt” og arbejdede for at beskytte og sikre det eksisterende åbne land til glæde for de kommende generationer. Jeg anerkender det tillokkende i at udstykke - men mener, at den langsigtede pris herved er for høj til at modsvare den kortsigtede gevinst.