Der er planer om at bebygge dele af den jord som kommunen forpagter til Andelssamfundet i Hjortshøj (AiH). Det er ikke en god ide fordi parcelhuse ikke er i tråd med AiHs initiativ at fordre bæredygtighed og fællesskab i lokalområdet. For nogle år tilbage var der en dialog med kommunen om hvordan området i Hjortshøj kan udvikles således, at der er overensstemmelse med det lokale initiativ. Men denne dialog blev afbrudt. Der er ærgerligt, da AiH i praksis arbejder med den bæredygtighed, som vi I hele Danmark er nødt til at tage meget mere til os.
Vores kritik af flere parcelhuse er derfor mest af alt at det modarbejder et levenede intiativ til mere bæredygtighed og fællesskab i lokal samfundet. Dette er uforståeligt da der sagtens kan findes plads til parcelhuse hvor der ikke er denne negative indvirkning udenfor Aarhus. Hvorfor ikke holde mulighederne åbne og gå tilbage til dialogen med AiH. Ikke fordi AiH skal have særbehandling, men fordi det giver mening at arbejde sammen om mere bæredygtighed og fællesskab i en større sammenhæng. Vores erfaring efter 20 år på Gammel Kirkevej er, at der er gang – og det har der været i en årrække - i en særdeles og vækstfyldt proces i Hjortshøj. Der er en god risiko for, at flere huse vil uden afstemning med AiH vil underminere dette.