Århus Kommune har som erklæret vækstmål at vokse til 450.000 indbyggere inden 2050. Et mål som ikke diskuteres, men tages som en selvfølge. For at opnå målet presser kommunen på, og opfordrer til udstykninger i alle lokalområder - også i Mårslet.
Men følger lokal infrastruktur, bykultur i form af et historisk 'centrum' med kirke, torv, skole etc. med, eller er man i gang med at lade de gamle landsbyer smelte sammen til store, kedelige forstadsområder?
Udstykningen af 220 nye boliger i Mårslet (som allerede er vokset kraftigt i de 23 år vi har boet her) var oprindelig planlagt syd for byen, hvor der er både plads i landskabet og adgang til den nye Beder-Beringvej. Men grundet lugtscener fra 2 svinefarme, er udstyknkngerne i al hast foreslået flyttet nord for byen.
Det betyder, at Mårslet vil vokse endnu tættere på Tranbjerg og man vil kunne se parcelhuse til begge sider, hvis man stiller sig i midten. Dermed bliver den 'grønne kile', som altid har været Århus Kommunes varemærke, så smal, at man i praksis ikke fornemmer det som natur, men som kedeligt urbant forstadsmiljø.
Ydermere foreslås nu fra nogle indbyggere i Mårslet en ' ringvej' nord om de 220 udstykninger. Håbet er muligvis at lede trafik nord ud af Mårslet og videre til Beder-Beringvejen, men den uigennemtænkte konsekvens vil med stor sandsynlighed blive voldsomt øget trafik fra Århus Syd, der vil se dette som en hurtiger genvej til E45-motorvejen via Oddervej og Hørretvej.
Som beboer i Hørret lige udenfor Mårslet ser vi dagligt mange indbyggere fra kommunen krydse den allerede meget trafikerede Hørretvej til hest eller til fods, idet de benytter Hovstien som ride- eller vandrerute. Hovstien er en grusvej, der ligger i lige linie fra Jelshøj gennem Hørret og videre til Wilhelmsborg. Hørretvej krydses også ofte af kronvildt og rådyr. Det er derfor af mange grunde en meget dårlig ide med øget trafik.
Det undrer mig, at man skrinlægger udbygningen af Mårslet mod syd på grund af 2 svinefarme og 'flytter' hele 220 byggegrunde nord for byen med store trafikale konsekvenser og tab af fornemmelsen af selstændig identitet som landsby pga tendens til sammensmeltning med Tranbjerg.
Det virker ikke særlig gennemtænkt, men fornemmes som hastværk med at nå 450.000 indbyggere så hurtigt som muligt.
