Gå til hovedindhold
Arealer til alle boligtyper

Protest mod yderligere bebyggelse i Hjortshøj

Vi er en lille grundejerforening i Hjortshøj (11 huse, 38 beboere), der ligger mellem Gammel Kirkevej og markerne - de marker Andelssamfundet gennem flere år har forpagtet. I sin tid (1992) fik vi af kommunen lovning på, at markerne var et grundlag for Andelssamfundet, og Andelssamfundet blev etableret netop i Hjortshøj på grund af den aftale. Bogruppe 7 er også en del af Andelssamfundet, og vi er meget kede af, hvis kommunen ikke holder ord, også selvom der juridisk kan være ret til et løftebrud.

Vi protesterer mod temaplanforslagets arealudlæg i Hjortshøj, da det vil få dramatisk indvirkning på en række forhold og aktiviteter, der er vigtige for borgerne og udviklingen af landsbyfællesskabet i Hjortshøj. Bogruppe 7 henstiller derfor til, at de anviste arealer til fremtidig boligbebyggelse i Hjortshøj udtages af Temaplanen. Markerne og de dyr der bliver holdt der, er fælleskabsfremmende for os og for hele Hjortshøj. Et åndehul der skaber glæde og fællesskab. Landsbyens borgere går tur, klapper dyr, og mødes her. Daginstitutionerne og skolen ikke mindst.
Udover det gode fællesskab, som det frivilligt drevne landbrug skaber, nyder vi selvfølgelig vores udsigt til markerne. Men det, der bekymrer os mest i Bogruppe 7, er den indvirkning en så stor bebyggelse vil have trafikalt på vores lille lukkede vej Gammel Kirkevej, der slet ikke er egnet til mere trafik. De foreslåede arealudlæg vil desuden medføre en voldsom forøgelse af trafikbelastningen i hele Hjortshøj - især på Virupvej, i området omkring skolen og stationen, på Hjortshøj Møllevej og på Gammel Kirkevej. Med det foreslåede arealudlæg, der åbner op for yderlig 300-400 nye boliger, vil det blive sværere for Hjortshøj at fastholde sit unikke præg og identitet som landsby.

Derfor henstiller vi til, at de foreslåede arealudlæg i Hjortshøj udtages af Temaplanen.

På vegne af bogruppe 7
Gammel kirkevej 120-142, Hjortshøj

Søren Mosberg
Bestyrelsesformand
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Søren Mosberg

Indsendt

30/08/2021 08:44

Sagsnummer

HS5741270

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H320

Kontakt

Henrik Pedersen

Tlf. 4185 9769

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

 

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.