Gå til hovedindhold

Høringssvar

Arealer til alle boligtyper

Udstykning Mårslet Nord

Som en glad nytilflytter, der har luret et godt stykke tid for at finde ly i det populære Mårslet, finder jeg kommunens udstykningsplan for Mårslet nordøst meget positiv.
I forhold til byens udvikling tror jeg, udstykningen er rigtig vigtig, og jeg tror, man skal se på det som en ros til byen, at så mange ”gamle” såvel som nye potentielle mårslettere ønsker at flytte retur til byen og skabe en familie efter endt uddannelse. Jeg tror, at mange mindre byer i det såkaldte udkantsdanmark, som slås med at holde liv i skole, handels- og foreningsliv etc., ville prise sig lykkelig for en udstykningsplan og muligheden for en videre byudvikling som denne, Mårslet står over for.
På borgermødet den 17.08.21 hørte jeg fra en af de andre mødedeltagere, at Mårslet er så godt et sted at bo, at man bliver hængende efter at børnene er fløjet fra reden. Det er rigtig positivt og en ros til byen, og så forklarer det samtidig behovet for denne udstykning.
Min bekymring går på infrastrukturen, og jeg håber at kommunen husker at tænke projektet til ende i forhold til infrastruktur, således at Jelshøjvej og Mårslet midtby ikke bliver overbelastet – der er i dag allerede meget pres på, og der er flere tilløb til uheld i rundkørslen, der forbinder Hørretvej, Jelshøjvej, Hørretløkken og Mårslet Byvej. Derfor håber jeg, at man fra kommunens side vælger tilkørsel fra begge ender af den nye udstykning med adgang til den nye Bering/Bedervej via Obstrupvej, således at man får ført trafikken udenom byen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Peder Krogh

Indsendt

30/08/2021 11:29

Sagsnummer

HS9804297

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H320

Kontakt

Henrik Pedersen

Tlf. 4185 9769

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

 

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.