Jeg skriver for at gøre opmærksom på, hvor stor betydning AiH har for Hjortshøjs borgere, også de der, som jeg, ikke bor i AiH. Det er derfor bekymrende og ærgeligt, at der er planer om at bygge parcelhuse i et unikt og meget værdifuldt område.
Mine børn har stor glæde af de forskellige dyr i AiH og hele familien nyder godt af at kunne være en del af grøntsagsordningen, hvor vi har glæde af friske, økologiske grøntsager, som vores børn er med til både at så, plante og høste. Vi oplever at AiH med landbrug, dyr, butikker osv er til gavn for hele byen og der er en stor åbenhed, sådan at det ikke kun er AiHs beboere, der har glæde af området. Jeg oplever faktisk at også folk, som kommer langvejs fra, fx mine egne gæster, har stor beundring for AiH og at mange fra Århus området gerne gør en tur ud af at besøge AiH. AiH er noget ganske fint og særligt og skal ligge i Hjortshøj. Parcelhuse må kunne bygges et andet sted.