Jeg skriver, da det bekymrer mig meget, at der er tale om at udstykke jordarelaer i Hjortshøj, der lige nu fungere som vores fælles mark.
Jeg bor i Hjortshøj og har de sidste 6 år været en del af grøntsagsfællesskabet. Overalt hvor jeg fortæller om fællesskabet, siger folk ‘eeej, det gad jeg godt’. Fordi det fællesskab vi har omkring grøntsagerne rækker langt ud over mad på bordet.
Det er ungerne, der lærer, hvordan et spidskål ser ud på marken. Det er glæden ved fangeleg gennem majsplanterne. Det er viden om vores jord, om landbrug og om planter.
Det er læren om, hvor meget arbejde der skal til, når man dyrker sine egne grøntsager- og bevidstheden om, at den tid også er brugt, når jeg køber en gulerod i brugsen.
Og det er ikke kun ungerne, der lærer. Det er i høj grad også de voksne.
Selvom markener ligger i forbindelse med andelssamfundet, så er vi mange udenfor samfundet, der har glæde af markerne. For fællesskabet rækker ud over afgrænsede områder. Det rækker ind i resten af Hjortshøj- og helt ind til Aarhus.
Hjortshøj er unik. Og os der bor der, ønsker at være en del af er stærkt fællesskab i både planter og handling. Og markerne er både et symbol, men i høj grad også i forståelse af, hvad vi er som befolkningsgruppe.
Så jeg ønsker, at I dropper planerne om at bygge på fælles markerne, og lader Hjortshøj have sin indentitet som en by med et stærkt fællesskab.
Marie