Gå til hovedindhold

Høringssvar

Arealer til alle boligtyper

Nye boliger ved Jegstrup/Tranbjerg - forslag til forbedret kollektiv trafik

Høringssvar til Temaplan: Arealer til alle boligtyper - Området Tranbjerg

Det vil være positivt at udvide et område ved Tranbjerg med mindre parceller til forskellige boligtyper, som kan være med til at beholde og tiltrække nye familier i og til Århus kommune.

Området ved Grundejerforeningen Vestergård bestående af Porsevænget, Vestergårdsparken samt en stor del af Jegstrupvej består i dag af tæt lav blandet byggeri. Der er andelsboliger, boligforening for 55+, rækkehuse samt parcelhuse og et flot stort grønt område med god legeplads og vilde blomster.

Udbygning af Jegstrup ønskes videreført med samme kombination af alle boligtyper, og det vil give plads til beboere i alle aldre. Og med en boligtype bestående af lave etplansboliger vil området også tydeligt være anderledes end de eksisterende byggerier på Frisenholt, Østergårdsparken og Tingskovparken.

Tranbjerg ønsker at vokse, således der bliver behov for en ny stor og fælles skole på Grønløkke Allé samt nye og bedre idrætsfaciliteter. Det vil en sådan udbygning kun underbygge i positiv grad.

For at tilgodese den vestlige del af Tranbjerg – Jegstrup området – ønskes der en ny busforbindelse; En eldrevet minibus (på sigt ubemandet) til at køre en rundtur i timen, med start fra Tranbjerg Station, tilslutning til Letbanen og bus 4A samt 17. Bussen kører fra stationen, forbi lokalcenter Tranbjerg, til Kirketovet med stop ved lægehus, tandlæge, apotek og indkøb. Derefter køres ad Østerby Alle, Tingskov Allé, Orholt Alle til Fakta, ud af Ingerslevvej, ind ad Jegstrupvej og sluttelig gennem Grønløkke Allé forbi Tranbjerg skole og til stationen. Herved får Tranbjerg en super god busforbindelse, der vil gavne rigtig mange personer, som i dag er uden let adgang til kollektiv trafik

Når boligområdet i Jegstrup bliver fordoblet, vil det give en del øget trafik og da Jegstrupvej også benyttes af gennemkørende trafik, vil det være optimalt at få sænket hastigheden til maksimum 40 km./t.

Ved at bevare og udbygge den grønne kile, der er mellem Skovgårdsvænget/Frisenholt ud mod Jegstrup, og forlænge den til Pisselager skov, vil Jegstrup med den foreslåede boligtype fortsat have præg af at være en hyggelig mindre landsby, og den vil ikke være vokset helt sammen med Tranbjerg – og med nye sti- og busforbindelse vil Jegstrup alligevel kunne føles mere sammenhængende med Tranbjerg.

Indsendt af Torben Dahl Tranberg, Vestergårdsparken 8, Jegstrup, 8361 Hasselager,
bestyrelsesmedlem i Tranbjerg Fællesråd.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Torben Dahl Tranberg

Indsendt

30/08/2021 18:18

Sagsnummer

HS3977474

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H320

Kontakt

Henrik Pedersen

Tlf. 4185 9769

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

 

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.