Gå til hovedindhold

Høringssvar

Arealer til alle boligtyper

Indsigelse mod høringssvar vedr. seniorboliger ”SeniorBo” i Gl. Egå, HS6005299.

Grundejerforeningen Egå Engdal, CVR. 36112158 beliggende på Egå Engvej i Gl. Egå skal hermed gøre indsigelse med nævnte forslag (høringssvar) om ”SeniorBo” i Gl. Egå. I sin helhed gives støtte til høringssvar fra Egå Fællesråd, HS3260859, imens det følgende bemærkes:

Natur og landsby
Den påtænkte bebyggelse vil blive placeret i et grønt område, der bliver nydt og brugt af rigtig mange beboere i Gl. Egå. Netop naturen rundt om Gl. Egå er noget særligt og noget, som er med til at gøre Gl. Egå til en landsby. Udbygning og tætning – særligt mod Aarhus – vil gøre at Gl. Egå vil miste sit særpræg som landsby

Trafik
Der er allerede i dag alvorlige problemer med de trafikale forhold i Gl. Egå, og særligt ved Øster Kringelvej/Stendigevej og Mejlbyvej er der meget svære betingelser for børn og forældre, der skal krydse Mejlbyvej for at komme i skole og institution. Dette vil uundgåeligt forværres med den påtænkte opførelse.

Bebyggelse
Der er i forvejen bygget en stor mængde af den påtænkte boligtype i Gl. Egå og i særdeleshed området ved Egå Engvej og Egå Mosevej, hvor det med afstand bliver den dominerende boligtype. Den påtænkte opførelse boligtypen vil ikke gøre noget for forskelligheden i området. Det er derudover yderst tvivlsomt, at de tiltænkte boliger skulle frigøre boliger til de mange børnefamilier, der ønsker, at flytte fra et rækkehus til en større bolig i Gl. Egå, da den påtænkte opførelse vil være tilgængelig for personer uden bopæl i Gl. Egå.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Rasmus Munthe Knutsson

Indsendt

30/08/2021 19:20

Sagsnummer

HS3593540

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H320

Kontakt

Henrik Pedersen

Tlf. 4185 9769

BYSTRATEGI

TEKNIK OG MILJØ

 

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.