Som borger i Hjortshøj vil jeg opponere stærkt imod opførslen af nye parceller i byens grønne hjerte. Byens grønne lomme forpagtes ganske vist af AIH, men alle byens borgere har glæde af den som rekreativt område, særligt byens børn.
Hjortshøjs særkende er, at det er en landsby med masser grønne områder, plads til leg og sikkerhed for børnene. Ved at inddrive grønne områder og gøre trafikken i byen tungere vil man modvirke dette. Vejene er smalle og der er ikke fortove alle steder. Hvordan vil den øgede trafik til og fra boligområder påvirke trafiksikkerheden i byen? Hvis man absolut vil udbygge Hjortshøj må der kunne findes andre egnede parceller syd for byen, hvor det er muligt at forbinde nye boligområder med større veje. Man må også kunne finde byggegrunde, som ikke ødelægger byens hjerte og grønne frirum. Vi ønsker ikke at Hjortshøj skal blive til et nyt Lystrup. Lad landsbyen forblive landsby.